KHR Architecture siden 1946

Grundlæggelsen

KHR Architecture blev grundlagt i 1946 af Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussen, der kendte hinanden gennem deres ægtefæller, som også var arkitekter. Eigil Hartvig Rasmussen drev sin egen tegnestue, hvor han deltog i konkurrencer og blev præmieret i en række af dem. Eigil Hartvig Rasmussen var stille, intelligent og analytisk begavet. Et venligt og inkluderende menneske, hvis opmærksomme og stædige væsen både bar frugt, når det drejede sig om arkitektkonkurrencerne, og når det kom til at ansætte de rette folk til tegnestuens projekter.

Den ni år yngre Gunnar Krohn var, som Eigil Hartvig Rasmussen, en progressiv og talentfuld arkitekt, der både arbejdede for C.F. Møller i Aarhus og vandt et par konkurrencer på egen hånd. Det var også ham, der indledte dét samarbejde, der siden er blevet til KHR Architecture.

Sådan beskrives de to arkitekter i artiklen Imellem de klikkende kraner, skrevet af arkitekt og forsker Birgitte Louise Hansen i anledning af KHRs 70-års jubilæum i 2016.

Krohn & Hartvig Rasmussens første fælles projekt

Gunnar Krohn ønskede at deltage i en skandinavisk arkitektkonkurrence i 1946. Det drejede sig om et anlæg til maskinfabrikken Atlas, og sammen med Hartvig Rasmussen tegnede og vandt han konkurrencen. Det projekt blev startskuddet for samarbejdet mellem de to arkitekter.

I 1950 oprettede Krohn & Hartvig Rasmussen en fælles tegnestue på Købmagergade i København. Gunnar Krohn havde kontor i de fine lyse lokaler ud mod gaden, mens Eigil Hartvig Rasmussen sad i de bagerste lokaler i mørket, hvilket sagde en del om de to arkitekters personligheder og roller i firmaet. Krohn var ekstrovert og arbejdede relationelt ud af tegnestuen, hvor den mere introverte Hartvig Rasmussen arbejdede fordybet og ihærdigt med projekterne.

Det åbne konstruktionsprincip

Det blev Gunnar Krohn, der startede projekteringen af Atlas, mens Eigil Hartvig Rasmussen var optaget af opgaver på sin egen tegnestue. Arkitekten Paul Berg blev derfor ansat som medarbejder og tilsynsførende på opgaven.

I efterkrigstiden var velfærdssamfundet i eksplosiv vækst, og der var et stort behov for at bygge både boliger, fabrikker, hospitaler og skoler. De store drømme og forventninger til fremtiden prægede også tegnestuen.

Ved Atlas byggeriet udviklede Krohn & Hartvig Rasmussen tanken om det åbne konstruktionsprincip. Inspireret af det industrielle byggeri i USA var ambitionen at skabe en en-etages bygning med åbne storrumskonstruktioner, der skabte den nødvendige fleksibilitet for flere og simplere udvidelsesmuligheder. Byggesystemet kan beskrives som en leg med klodser, der stables oven på hinanden, og Atlas-fabrikken blev da også rejst på kun 10 dage på grund af den simple tektonik.

Tegnestuens signatur

Det åbne konstruktionsprincip blev også, på grund af dets ensartede natur og standardformer, anvendeligt i en række af Krohn & Hartvig Rasmussens efterfølgende erhvervsprojekter, herunder Sagshallen til Københavns Engros Grønttorv designet og opført i perioden 1951-1958 og regnemaskinefabrikken Contex fra 1952.

Princippet blev nærmest en signatur for tegnestuen, der også i 60’erne tegnede Rødovre Centrum og Magasin Du Nord. Her blev idéen om de store, fleksible rum udfoldet yderligere, ligesom tegnestuen med design og opførelse af Lyngby Storcenter fra start 70’erne dygtiggjorde sig i at tegne kæmpe strukturer, der kunne fungere på kommercielle præmisser.

Den åbne konstruktions fra 50’erne har præget tegnestuen lige siden, hvor også udvidelsen af Billund Lufthavn i 2002 og fabrikken Fiberline Composite, der stod færdigt i 2008, er bygget som store, søjlefrie rum, der giver fuldstændig frihed og fleksibilitet. 

En splittet tegnestue

Igennem 60’erne voksede tegnestuen sig større, men Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussens ideologiske forskelligheder prægede tegnestuen, der nærmest delte sig i to.

Paul Berg, der havde været ansat siden Atlas-byggeriet, blev partner efterfulgt af Gunnar Gundersen, Bent Nielsen og John Ryde, der alle havde været med siden slutningen af 50’erne. Tegnestuen flyttede i samme periode fra Købmagergade til lejlighederne i Langebjerg i Nærum, der havde den fleksibilitet, der var nødvendig for at rumme den opdeling i kulturer, der gjorde sig gældende.

En ny standard for sundhedsbyggeri

I 60’erne markerede tegnestuen sig inden for sundhedsbyggeri, hvor Krohn & Hartvig Rasmussen vandt en åben konkurrence i Norge om Bergen Sygehus, der i dag ligger side om side med det Børne- og Ungdomssygehus, som KHR siden 2006 og frem til i dag har arbejdet på.

Efter Bergen Sygehus vandt tegnestuen det nye kommunehospital i Hvidovre, der satte en helt ny standard for hospitalsbyggeri. Eigil Hartvig Rasmussen tegnede et horisontalt hospital, der skilte sig ud fra det klassiske højhusbyggeri. Sengestuer var på anden etage, og behandlingsafsnittet i stuen var åbnet op mod landskabet, der skabte relationer mellem ude og inde og trak konteksten ind i arkitekturen. Dén tænkning er ført videre i tegnestuens projekter lige siden, hvor både Bispebjerg Hospital og det nye Sct. Hans Retspsykiatri er tegnet og opført som horisontale byggerier, der forholder sig til landskabet.

Nye kræfter til tegnestuen

Knud Holscher, der kom fra Arne Jacobsens tegnestue, opsøgte i slutningen af 60’erne Krohn & Hartvig Rasmussen. Han ville deltage i konkurrencen om Odense Universitet og indgik en aftale om at blive partner, såfremt han vandt – og det gjorde han så i 1966. Fra Arne Jacobsens tegnestue trak Knud Holscher også Svend Axelsson med til sit nye firma til at hjælpe med at strukturere de unge arkitekter, der tegnede på Odense Universitet.

Det strukturalistiske konkurrenceforslag til universitetet, hvor bygningsstrukturen flyttede sig, når den mødte modstand, og på den måde vævede sig ind i landskabet, har været en signatur for tegnestuen lige siden. Nyere projekter, som byggeriet ved Haukeland Universitetshospital, bygger også på princippet om at bevare forbindelsen til terrænet.

En tegnestue i vækst

Fra Arne Jacobsen kom også Erik Sørensen og Jesper Lund til Krohn & Hartvig Rasmussens tegnestue i starten af 70’erne. På det tidspunkt var tegnestuen Nordeuropas største med hele 250 ansatte. Fra lejlighederne i Langebjerg tegnede og realiserede tegnestuen Teknikerbyen i Virum, som de selv flyttede til efterfølgende. Det store bygningskompleks rummede ud over arkitektfirmaet også ingeniører- og entreprenørfirmaer tilsammen med en stor dynamisk struktur målrettet byggeopgaver. Der blev tilmed etableret egen busrute og børnehave. Teknikerbyen var at sammenligne med en stor arbejdende organisme.

Fleksibilitet på tegnestuen

Med Knud Holschers tiltrædelse som partner opstod nærmest en tredje tegnestue hos Krohn & Hartvig Rasmussen. Holscher knyttede Sven Axelsson og Erik Sørensen til det nære samarbejde ikke mindst i forbindelse med realiseringen af Odense Universitet. Med Jesper Lund som sin højre hånd arbejdede Knud Holscher sideløbende med designprojekter i en særlig underafdeling.

Teknikerbyens store åbne arealer skabte de bedste betingelser for at etablere større og mindre underdelinger i den store tegnestue. En fleksibilitet der skulle vise sig at bidrage til tegnestuens organisation fremover. 

Erfaringer i nye segmenter

I 70’erne startede en helt ny epoke med sports- og svømmehaller, hvor Krohn & Hartvig Rasmussen i perioden tegnede Lyngby Svømmehal, Herlev Skøjtehal og Farum Svømmehal med hhv. Knud Holscher, Svend Axelsson samt den nytilkommende Ove Neumann i front. Projekterne var karakteriseret ved postmoderne tendenser, og tagkonstruktionerne blev en af de store besættelser senere videreført i projekter som Forum Horsens fra 2002-2004 samt Helleren Skole i Bergen fra 2007. Her foldes de store tage ud for at samle alle funktioner i de underligende rum. Siden da har tegnestuen fortsat udvidet sine kompetencer i kulturbyggeri og står i dag bag flere projekter i både ind- og udland.

Partnere tager afsked

Igennem 70’erne tog tegnestuen afsked med de grundlæggende partnere. Udover Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussen stoppede også John Ryde, Paul Berg og Bent Nielsen.

Knud Holscher havde stadfæstet sin egen afdeling med Svend Axelsson og Erik Sørensen som ledende samarbejdspartner. Gunnar Gundersens afdeling videreførte primært arven fra tiden før med opfølgninger på Gunner Krohn og Eigil Hartvig Rasmussens projekter.

Med udgangen af 70'erne bestod Knud Holschers afdeling af færre hovedsageligt yngre arkitekter og blev i det daglige betragtet som tegnestuens innovative del. Dagligdagen var her præget af alvor og ro til forskel fra Gunnar Gundersens afdeling, der hovedsagelig bestod af gennemgående medarbejdere, som havde været på tegnestuen i 15-20 år og optrådte langt mere løsslupne. 

Krise i arkitektbranchen

Det var dyb krise i arkitektbranchen ved udgangen af 70’erne, og tegnestuen var også reduceret til blot 40-50 medarbejdere. I begyndelsen af 70'erne havde det været arbejdstagers marked, hvor man som ansat stort set kunne gøre, hvad man ville, uden at det resulterede i en fyring, men det ændrede sig radikalt med udgangen af 70'erne, hvor rigtig mange yngre arkitekter var arbejdsløse. Knud Holscher ansatte dog i 1979 Jan Søndergaard, som blev rekrutteret direkte efter sin afgang på Det Kongelige Kunstakademis Arkitektskole. Svend Axelsson indtræder efterfølgende som partner i arkitektfirmaet og Knud Holscher og Sven Axelsson formaliserede et tæt partnerskab.   

Trods de flotte resultater i slutningen af 70'erne, hvor Tegnestuen vandt flere åbne konkurrencer, heriblandt Det Ny Kongelige Theater og Den Ny Rådhusplads i København, resulterede projekterne på det tidspunkt ikke i realiseringer. Konkurrenceforslaget om det Det Kongelige resulterede dog senere i en stor udvidelse af Gammel Scene. 

Bahrains National Museum

På grund af krisen var der ikke mange større opgaver på tegnestuen i starten af 80'erne. De forudgående samarbejder op gennem 70'erne med ingeniørfirmaet Cowi resulterede imidlertid i samarbejdet om udformningen af Bahrains National Museum - et nyt stort præstigeprojekt i Mellemøsten.

Projektet havde Knud Holschers store fokus, og han placerede den nyankommne Jan Søndergaard som skitserende udvikler i front af projektet.

Under detailprojekteringen blev en større skare nye medarbejdere ansat, heriblandt Kaj Terkelsen. Projektet blev realiseret og åbnede for offentligheden i 1985. Samme år vandt tegnestuen den store åbne konkurrence om Danmarks nye Nationalstadion i Brøndby. Projektet bliver til i et tæt samarbejde imellem Svend Axelsson og Jan Søndergaard, men led imidlertid samme skæbne som tidligere - den store smukke arena realiseres ikke. 

Postmodernistiske tiltag

I den sidste halvdel af 80'erne er tegnestuens arbejde inspireret af postmodernistiske strømninger.

Jan Søndergaard i sit arbejde med hovedsædet til Unicon Beton i Roskilde, Svend Axelsson og Jan Søndergaard med Oslo Plads 1, Svend Axelsson med udbygningen af Brüel & Kjær i Nærum samt bebyggelsen Jægersborg Alle i Gentofte, Ove Neumann med boligbebyggelsen Springbanen i Gentofte, Køge Svømmehal og Brundlandscentret i Toftlund. Gunner Gundersen med det store hovedsæde til Brdr. Hartmann i Lyngby.

Ved udgangen af 80'erne var der igen få opgaver på tegnestuen, der derfor stod i en dybt alvorlig situation. Samtidig blev dette lavpunkt begyndelsen på en ny historie.

Nye kulturer på tegnestuen

I 1988 indtrådte Jan Søndergaard, Erik Sørensen, Jesper Lund, Ove Neumann og Kaj Terkelsen samt den nytilkomne Kurt Schou som partnere. Sammen med Gunnar Gundersen, Knud Holscher og Svend Axelsson var tegnestuen nu drevet af ni partnere og skiftede navn til KHR AS. Der opstod med de nye partnere flere nye kulturer, som resulterede i at tegnestuen spaltede sig i yderligere flere underafdelinger. Internt var der talrige spændinger mellem afdelingerne, men udadtil var der tale om én samlet tegnestue.

Den Danske Pavillon i Sevilla

I 1989 blev Knud Holscher inviteret til at deltage i konkurrencen om udformningen af Den Danske Pavillon til verdensudstillingen Expo 92 i Sevilla. Holscher var imidlertid stærkt involveret i at udvikle sit eget design på tegnestuen og overdrog derfor opgaven til Jan Søndergaard.

Det blev starten på en mindre afdeling opbygget af Jan Søndergaard. Jan Søndergaard havde fra begyndelsen fokus på arkitektur som et gesamtkunstwerk. Det blev dengang og efterfølgende en signatur, der kom til udtryk som en minimalistisk nyfortolkning af tegnestuens DNA, ikke mindst med inspiration fra Odense Universitet. En tænkning, der efterfølgende kom til at forme flere af tegnestuens centrale medarbejdere og ikke mindst tegnestuens ikoniserede bygningsværker.

Tektonik og arkitektur som et hele

Pavillionen til Verdensudstillingen blev til gennem et intensivt arbejde over to år. Alt blev tegnet og skabt i enkeltdele, der blev sejlet til for at begrænse energiforbruget, og først samlet i Sevilla op mod åbningen af Expo 92. 

Sevilla Pavillon var tænkt som et skulpturelt og unikt tektonisk arkitektonisk gesamtkunstwerk. Projektet blev bemærket og fik stor international anerkendelse for det holistiske arbejdet med at tænke teknonik og arkitektur sammen som et hele og for at skabe en bæredygtig udstillingsbygning uden energiforbrug. Byggeriet blev et levende bevis på, at den danske arkitektur udsprang fra en evne til at optimere og skærpe bygningskunsten.

En ny æra

Ved indgangen til 90'erne var det generelle billede på tegnestuen en stor mangel på opgaver. Det fik Erik Sørensen og Jesper Lund, sammen med de gamle partnere, til at fokuserede på at opdrive nye opgaver indenfor infrastruktur. Erfaringerne på området havde tegnestuen, der med Knud Holscher og Erik Sørensen i front havde tegnet og opført både Københavns Lufthavns kontorbygning og Finger B i 1986 samt Indenrigsgården 1998.

Det resulterede i en succesfuld fornyelse af arbejdsområder med vejføringer og broanlæg på begge sider af Sundet i forbindelse med den nye Øresundsbro. Det satte en ny æra i gang, hvor tegnestuen forsatte med at kaste sig ind i kampen om opgaver i Københavns Lufthavn, der var under ekspansion.

Fra krisetid til en ny signatur

Svend Axelsson formåede at overtale lufthavnsledelsen til, at KHR AS afholdt indbyrdes konkurrencer på tegnestuen, hvor fem hold tegnede mod hinanden om udviklingen af lufthavnen. Med Erik Sørensen i front tegnede og opførte tegnestuen parkeringshuset ved udenrigsterminalen i 1990-1991, der blev forløberen for en række efterfølgende parkeringsbygninger.

Efter en dyb krisetid blev infrastruktur pludselig en ny signatur for tegnestuen. Siden da har tegnestuen stået bag projekter som Finger D i 1996-1999 og sikkerhedskontrollen fra 2007 i Københavns Lufthavn samt udbygningen Pir F i Arlanda Lufthavn fra 2008 Ledet af Jesper Lund, og ikke mindst den senere Københavns Metro.

Brud med postmodernismen

Indgangen til 90'erne karakteriserede et brud med postmodernismen og en tilbagevenden til tegnestuens oprindelige DNA. Med inspiration fra arbejdet med Sevilla Pavillonen og de mange ophold i Spanien, hvor nymodernismen fik sit gennembrud i starten af 90'erne, tegnede Jan Søndergaard i perioden 1991 til - 94 det nye hovedsæde for entreprenørfirmaet Pihl & Søn i Lyngby. Den sidste etape ud af tre udbygninger blev indviet i 2007.

Den relativt nyankomne Henrik Danielsen kom til i forløbet, og det blev begyndelsen på et unikt samarbejde, der baserede sig på, at den arkitektoniske idé i forening med praktikken og processens realitet skulle bringes sammen med henblik på at præstere på højeste niveau.

Samarbejde fører til nye projekter

Alt på Pihl & Søn var tegnet unikt ind i projektet i spændet fra helhed til detalje, fra landskab over bygningsdele til mindste inventar. Byggeriet var teknologisk inspireret af Sevilla projektet og var således den første administrationsbygning baseret på passiv solopvarmning og naturlig ventilation.

Det igangværende samarbejde med Pihl & Søn resulterede i at Jan Søndergaard fik overdraget opgaven at tegne et nyt hovedsæde for Istak, Pihl & Søns datterselskab i Reykjavik. Projektet blev realiseret i samarbejde med Henrik Danielsen. Projektet opnåede ved sin indvielse i 2001 stor national anerkendelse. 

Toneangivende, fredet byggeri

Pihl & Søn byggeriet blev toneangivende og genindførte modernismen i Danmark, men i en enklere og minimalistisk version - minimalismen. De store vinduespartier åbner for varierende sanselige oplevelser over dagen. Projektet trak på flere af tegnestuens tidligere signaturer, hvor den klart definerede form opløses igen og igen for at blive oplevet som en helhed af sammensatte afvekslende rumlige intimiteter i et samspil mellem bygning og landskabet. Bygningsværket fremstod, med sine godt 7.000 m2, som et arkitektonisk hele og fik i 2015 Slots- og Kulturstyrelsens anerkendelsen af et enestående bygningskulturelt gesamtkunstwerk og er på den baggrund erklæret totalfredet for eftertiden.  

I midten af 90'erne trådte Knud Holscher, Ove Neumann og Gunnar Gundersen ud af KHRAS, og Nille Juul-Sørensen blev ny partner.

En særlig signatur  

Sevilla var starten, men Pihl & Søn dannede det egentlige grundlag for det videre arbejde i Jan Søndergaards afdeling på tegnestuen med vekslende tilknyttede medarbejdere, der bidrog til den særlige signatur.

Efter Pihl & Søn tegnede Jan Søndergaard udbygningen til den Danske Ambassade i Moskva, indviet i 1997. Projektet blev realiseret i et samarbejde med Henrik Danielsen, der nu var fast betroet medarbejder i den lille afdeling.

Udvidet samarbejde i den kommercielle sektor

Afdelingen blev under projekteringen udvidet med den unge nyankommne arkitekt Mikkel Beedholm. Jan Søndergaard tegnede efterfølgende det nye Hovedsæde for Bang & Olufsen. Projektet blev realiseret i samarbejde med Henrik Danielsen og Mikkel Beedholm og blev indviet i 1997. 

Bæredygtig arkitektur med godt indeklima

Karakteristisk for alle projekterne i denne periode var, at de forenede arkitekturer og tektonik til et bæredygtigt hele. Sevilla Pavillonens simple køleteknik udformet som integreret fortrængning- og konstruktionstermik, Pihl & Søns termiske indeklima via naturlig ventilation i kombination med passiv solvarme, Bang & Olufsens videreudvikling af principperne til en hybridløsning og Istak, som en kombination af de tidligere modeller i en sommer- og vinterudformning.

Kulmination i infrastrukturelt byggeri

I 2002 skiftede KHR AS navn til det i dag kendte KHR Architecture, og Svend Axelsson, Nille Juul-Sørensen og Erik Sørensen stoppede i den periode på tegnestuen. I 2003 trådte Jacob Brøndsted til som partner sammen med Anja Rovlung og Mikkel Beedholm, der siden sin tiltrædelse i 1993 havde været en del af Jan Søndergaard og Henrik Richter Danielsens afdeling.

Igennem 00’erne kulminerede tegnestuens tidligere erfaringer med infrastruktur med opførelsen af Københavns Metro. Et stort hold fra KHR Architecture tegnede og udviklede pladser og rum i byen, der sammenstillede landskabsrum og tektonik i forbindelse med byggeriet. Det store fokus var på dagslyset, hvor ovenlys bidrager til at skabe forbindelse mellem de to verdener over og under jorden og er medvirkende til at skabe en sikker og tryg rejse for passagererne. 

Renovering med respekt for arkitekturens ophav

Tegnestuen designede også Ballehvileren og Metrouret, der kan findes på de Københavnske metrostationer.

KHR Architecture har fortsat udviklet kompetencerne inden for det infrastrukturelle byggeri med de to store metrostationer, Malmø Nedre og Trianglen i Malmø samt den gennemgribende renovering af Østerport Station.

Østerport station er fredet, og renoveringen foregik derfor med respekt for det arkitektonisk ophav, men også med fokus på de moderne bygningskrav. Anvendelse af materiale i lighed med de orginale har derfor været væsentligt for at bevare integriteten. Renoveringen og arkitektarbejdet blev udført i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.

Brug af nye materialer med transparens

Med inspiration fra Sevilla Pavillons succesfulde anvendelse af glasfiber under udformningen af de store sejl tegnede Jan Søndergaard Hellig Kors Kirke i Jyllinge. Ideen var her at udnytte glasfiberens transparente egenskaber i udformningen af det spirituelle kirkerum.

Enkelt forklaret; det guddommelige skulle opstå i en kombination af kirkens transparente loft mod himlen og den store lysåbning, der indrammede udsigten over Roskilde fjord. Rummet skulle forene det himmelske med det jordiske. Kirken blev indviet i 2010 og er blevet det store samlingspunkt for mange kulturelle aktiviteter, ikke mindst koncerter.

Et tektonisk hele

Det tætte samarbejde med glasfiberproducenten resulterede i ønsket om udformningen af en ny fabrik til Fiberline i Middelfart, realiseret af Jan Søndergaard i samarbejde med Henrik Danielsen.

I lighed med de tidligere projekter var teknologi og arkitektur indtænkt som et tektonisk hele. Modsat vertikale rørgennembrydninger, som man normalt forbinder med fabriksbyggeri, var alle nødvendige installatione integreret i ovenlysenes solafskærmede flader mod syd.

Et laboratorium for nytænkende uddannelsesbyggeri

Tegnestuen fungerede som en form for laboratorie igennem 00’erne. Jacob Brøndsted ledte efter nye måder at tænke folkeskoler på, og det startede en ny æra ned fokus på uddannelsesbyggeri for tegnestuen. Utterslev Skole, tegnet og opført fra 2000-2003, blev det fornemmeste eksempel på denne nytænkning i perioden. Med skolens struktur og opbygning blev skole og fritid sammentænkt, ligesom de traditionelle fagområder blev nedbrudt.

Det var også i nullerne - i 2006 - at KHR Architecture flyttede ud i sine nuværende lokaler i Kanonbådsskurene på Holmen.

Samarbejder i undervisningssektoren

I slutningen af 00’erne stoppede hhv. Jesper Lund, Kurt Schou og Kaj Terkelsen som partnere, og i stedet trådte Henrik Danielsen til partnergruppen bestående af; Jan Søndergaard, Mikkel Beedholm, Anja Rovlung og Jakob Brøndsted.

Jacob Brøndsted og Mikkel Beedholm tegnede sammen på den internationalt anerkendte Ørestad Skole, der med afsæt i børnenes perspektiv skulle skabe de bedste rammer for både leg, læring og socialisering. KHR har siden stået bag KUA fra 2010 og indgået samarbejder inden for undervisningssektoren med OPP-projekterne (Offentligt Privat Partnerskab) Vildbjerg Skole ved Herning og Ørstedskolen på Langeland. 

Arkitektur i et arktisk klima

Også i udlandet har KHR sat sit præg inden for uddannelses- og kulturbyggeri. Med Grønlands Naturinstitut som startskuddet i 1998 og Hans Lynge skole i Nuuk fra 2011 har tegnestuen udvidet sine kompetencer i at tegne arkitektur til et arktisk klima, hvor materialer og udformning sikrer byggeriet mod vejrforhold og samtidig integreres i landskabet. 

KHR Architecture har siden fortsat arbejdet i Grønland med bl.a. Nuuk Skole, der nu er under opførsel. I front for arbejdet på Grønland er partner Janina Zerbe, der siden 2015 har været en del af KHR. Janina Zerbe er involveret i alle KHRs nyere projekter i Grønland og er fortrolig med den helt særlige natur, der skal tages højde for, når der bygges i et arktisk klima.

Kunstnerisk udviklingsarbejde

I 2019 trådte Jan Søndergaard ud af partnerkredsen, men er fortsat tilknyttet som seniorpartner, hvor han kombinerer sin kunstneriske udviklingsvirksomhed som professor på Det Kongelige Akademi med arkitekturforskning i KHR Architecture. Arbejdet inddrager såvel Ph.d.-stipendiater og studerende, der bidrager til, at tegnestuen både udfordrer og uvikler den kreative praksis for arkitekturen.

Forstærket international tilstedeværelse

Siden 2013 har ingeniøruddannede Lars Kragh været administrerende direktør hos KHR Architecture, og tegnestuen har siden hans tiltrædelse haft fokus på at styrke sin tilstedeværelse i udlandet. Udover projekter i Grønland er tegnestuen også indtrådt på det tyske marked med Skolen Am Breiten Luch - en skole i Berlin til 725 elever, som er under udvikling. Derudover har KHR Architecture styrket tilstedeværelsen i Norge med bl.a. Amalie Skram Vidergående Skole og AdO Arena i Bergen fra 2014 og Børne- og Ungdomssygehuset i Bergen, hvor anden fase snart afsluttes. 

Styrket fokus på bæredygtighed og innovation 

KHR er kendt for at lave nytænkende, langtidsholdbar arkitektur, hvor brugere og kontekst er omdrejningspunktet. Måske netop på grund af sine mere end 75 år i branchen ser KHR potentialet og nødvendigheden i at gøre arkitekturen moden til at tage skridtet ud i fremtiden. Arven af projekter i ind- og udland, der stadig i dag står smukke og funktionelle, er det bedste visitkort.

Samtidig har organisationen med Cameline Bolbroe i spidsen fået en dedikeret afdeling, der systematisk sikrer et fokus på bæredygtighed og innovation i processer og projekter. Det mest bæredygtige byggeri er det, der aldrig bygges, og derfor skal arkitekturen være fremsynet.

Ny partnerkreds og en forretning på tre ben

Siden en rekonstruktion i 2022 efter en svær tid gennem Corona har KHR været ledet af de seks gamle og nye partnere Janina Zerbe, Henrik Danielsen, Mikkel Beedholm,  Lars Kragh, Peter Nielsen (ny) og Torben Juul (ny). I modsætning til tiderne med talrige partnere og interne grupperinger, har tegnestuen i dag et fælles fodslag i både de forretningsstrategiske og kreative beslutningsprocesser.

Med den nye partnerkreds blev forretningen samtidig fokuseret på tre hovedområder; den gamle kernekomptence, sundheds- og uddannelsesbyggeri til den offentlige sektor, bolig- og erhvervsbyggeri i privat og alment regi samt det relativt nye forretningsområde bygherrerådgivning med afledte ydelser som byplanarbejde, space planning og transformation.

Internationalt udsyn med ny schweizisk investor

I 2024 købte det schweiziske ingeniør-firma Pini Group sig ind i KHR Architecture, hvilket har åbnet for flere internationale samarbejdsmuligheder. 

KHR fortsætter som et selvstændigt brand med samme ledelse og forretningsmæssige fokus, men med et øget engagement på internationale markeder.