Sygehusarkitektur i øjenhøjde med brugerne
Sygehusarkitektur i øjenhøjde med brugerne

Et menneskeligt hospital med helende arkitektur

Sundhedsarkitekturens fornemste opgave er at understøtte helbredelsen, derfor arbejder vi bevidst med helende arkitektur, hvor indeklima, lys og natur spiller en afgørende rolle.

Rum og indretning kan stimulere patienten både mentalt og fysisk og dermed bidrage til den helende proces. Valg af materialer, lysindfald og funktionelle rum med smukke udkig er afgørende for at skabe et hospital eller sundhedshus af høj æstetisk kvalitet, der understøtter patientens velvære og heling.

Haukeland Universitetshospital arkitektur
Haukeland Universitetshospital

Årtiers erfaring med sygehuse og andet sundhedsbyggeri

KHR Architecture har lang erfaring inden for sundhedsbyggeri – faktisk var tegnestuens første store hospitalprojekt Hvidovre Hospital, der stod færdigt i 1975. Sidenhen har vi videreudviklet vores kompetencer inden for sygehusbyggeri, og i dag står KHR Architecture for flere store sundhedsbyggerier i Norden.

Blandt vores referencer på sundhedsområdet er den helende arkitektur på Sct. Hans Ny RetspsykiatriBørne- og Ungdomssygehuset HaukelandNyt Hospital Bispebjerg  Nyt OUH og Nyt Sundhedsfagligt Fakultet - SUND.

Ud over sygehusbyggeri har vi stor erfaring med laboratorierbyggeri og sundhedshuse og har blandt andet været arkitekt eller rådgover på BioCenter i Universitetsparken Randers Sterilcentral og Steno Diabetescentre på Sjælland. 

Haukeland Universitetshospitals børnesygehus - pool
Sundhedsbyggeri er et af KHR Architectures specialer.

Nyeste viden om sundhedsområdet og tværfagligt samarbejde

For os er det vigtigt at være opdateret med den nyeste viden inden for sundhedsområdet – både hvad angår de menneskelige perspektiver og den teknologiske udvikling. Med mange års erfaring inden for sundhedsbyggeri har vi en lang række samarbejder med internationale arkitektvirksomheder og eksperter på området.

Gennem gode tværfaglige samarbejder og en høj faglighed giver vi svar på aktuelle udfordringer og peger på de bedste løsninger. Derigennem opnår vi en robust og helende arkitektur, der tager højde for fremtiden og de nyeste tendenser inden for sundhedsbyggeri.

Haukeland Universitetshospitals børnesygehus - grønt uderum
Haukeland Universitetshospitals børnesygehus - grønt uderum

Fremtidens hospital og den helende arkitektur skabes i fællesskab

Hospitaler tegnes ofte henover flere år, og kravene og muligheder ændrer sig ofte undervejs i processen, i takt med at ny viden kommer frem. Et robust arkitektonisk hovedgreb og et godt samarbejde med bygherre er derfor altafgørende for at kunne gribe de nye muligheder, der viser sig, og imødekomme nye krav eller rammevilkår.

At skabe fremtidens hospital handler i høj grad om at forstå fremtidens muligheder og behov. Derfor har vi altid en tæt kontakt med alle projektets interessenter lige fra patienter og pårørende til personale og bygherre.

Se eksempler på helende arkitektur vi har tegnet.

Udforsk

Familiebebyggelse indeholdende 50 familieboliger sammensat af klynger bestående af tre boligtyper hhv. 2-værelses, 3-værelses og 4-værelses. Bebyggelsen overholder...

Pihl & Søns tidligere hovedkvarter er en både smuk og skelsættende bygning, der blev fredet kun 20 år...

Den danske pavillon satte arkitekt Jan Søndergaard på landkortet som en af de store danske arkitekter. Den dag...