Olympiastützpunkt (OSP) Hamburg/Schleswig-Holstein er et statsfinansieret center for nordtyske topatleter. OSP skal gennemgribende reetableres og KHR har sammen med en tysk partner vundet opgaven som arkitektrådgiver, der skal stå for design, projektering og projektledelse. Det prestigefyldte projekt omfatter både boliger, træningsfaciliteter, herunder svømmehal og udendørs baner, samt en ny plads for kvarteret.
KHR Architecture har været arkitektrådgiver for transformationen af en bevaringsværdig, nyklassicistisk retsbygning til et moderne kontorfællesskab.
Nomad Workspace er et kontormiljø på cirka 2.500 kvm fordelt på private og åbne kontorområder, arbejdslounge, café, fællesområder, mødefaciliteter og eventlokaler.
Vi omdannede bygningens indre fra cellekontorer til et åbent kontorlandskab – og bragte huset tilbage til dets oprindelige rummeligheder og karakter, i en nyfortolket version.
Visionen for Kregmehusene er at skabe et særligt sted, der appellerer til mangfoldighed og fællesskab. Et sted, hvor mennesker på tværs af alle alder og baggrund vil kunne udleve deres drømme i en god, tryg og fælleskabsorienteret ramme, hvor medmennesker, natur og bæredygtighed er bærende elementer for det liv, der leves.
Bebyggelsen bliver på cirka 16.500 m2 med en kombination af almene og private boliger i en delegeret bygherremodel.
Kronen i Vanløse skal revitaliseres, så det konkursramte center transformeres til en dynamisk bymidte, der har meget mere at byde på end bare shopping.
KHR er arkitektrådgiver for ejendomsudvikleren NREP, der bl.a. via en aktiv sydvendt terrasse vil gøre Kronen til attraktivt mødested i Vanløse for folk i alle aldre.
Kort fortalt omfatter ombygningen nye funktioner på centerets 1.sal, nye boliger og forbedrede udearealer på taget, samt ikke mindst et totalt omdannet og opgraderet Metrotorv på den sydvendte terrasse.
Ceresvej 19 er en nybygget privat bolig i et klassisk villakvarter på Frederiksberg. For at passe ind i kvarteret trækker husets arkitektur på klassiske elementer, men nyfortolker dem, så der skabes et både æstetisk og funktionelt moderne hus.
Udbygningen af SDU med det sundhedsfaglige fakultet SUND tager udgangspunkt i en videreførelse af SDUs klare bygningsstruktur og arkitektoniske formsprog, som KHR skabte tilbage i 70'erne.
Den nye fakultetsbygning kobler Nyt OUH med det eksisterende SDU. Sammenbygningen af det sundhedsfaglige fakultet og universitetshospitalet vil fremme samarbejdet mellem praksis og forskning og på den måde give optimale forhold for uddannelse, forskning og innovation inden for sundhedsområdet. Nyt SUND og Nyt OUH, er samlet set et forsknings- og sygehusprojekt på 275.000m2 og en anlægssum på 6,3 milliard kroner.
KUAs arkitektur er resultatet af en konkurrence, som KHR Arkitecture vandt i 1997. Første fase af projektet stod færdig i 2002 ved siden af de oprindelige universitetsbygninger, som siden er blevet erstattet af nye i en anden og tredje etape af byggeriet på det, der nu hedder Københavns Universitet Søndre Campus. De 6 etager høje universitetsbygninger med en facade af gule travertinsten ligger ud til den dengang nyanlagte kanal og gode udearealer, der er med til at binde længehusene og hele campusområdet sammen.
Ístaks domicil er et af mange eksempler på, hvordan vi skaber arkitektur i særklasse i samarbejde med vores bygherre. I dette tilfælde ingeniørvirksomheden Ístak, der også er vores samarbejdspartner på mange projekter mod nord, lige nu på den nye skole i Nuuk.