Oversigt

Space planning får en helt særlig betydning, når en ny organisation opstår. I forbindelse med sammenlægning af tre organisationer til én har KHR Architecture hjulpet EIFO med indretning af et nyt domicil på 10600 kvm fordelt på fire etager i Orienthuset i Nordhavnen, hvor 450 medarbejdere nu har deres base. Opgaven er løst via en evidens-baseret tilgang med spørgeskema- og brugerundersøgelser som grundlag for det valgte koncept og den konkrete indretning. Space planning-arbejdet inklusive tilrettelæggelse af EU-udbud er lavet som del af en bredere lejerrådgivning af EIFO.

Fakta
By
København
Land
Danmark
Bygherre
EIFO
År
2023
Areal
10 600 ㎡
Bæredygtighed
Møbler i langtidsholdbare, certificerede materialer
Ydelser
Lejerrådgivning, brugerproces, space planning. indretning

Aktivitetsbaseret space planning

”Brugerprocessen viste tydeligt, at det at ”holde møder” dækker over vidt forskellige samarbejdssituationer, hvor et klassisk møderum ikke nødvendigvis er den bedste ramme. Corona har samtidig medført et øget behov for at kunne holde online-møder og telefonmøder uden at forstyrre sine kolleger.

Derfor har vi taget udgangspunkt i aktiviteter og brugernes præferencer for at skabe fysiske rammer, der imødekommer de konkrete behov bedst muligt. Det har resulteret i en disponering med forskellige typer af møderum og mødezoner som samtidig understøtter den arbejdskultur, man gerne vil fremme, og giver en bedre kvadratmeterudnyttelse, fordi det samme rum kan bruges til forskellige formål.”

Mai Svanholt, Associeret partner og arkitekt
Kontakt

"Vi har været meget glade for, at man med det samme har fanget essensen af vores nye organisation, selvom vi er i en proces, hvor vi ikke kun skal flytte, men også skal gennemføre en fusion og dermed skal etablere en ny virksomhedskultur.”

Iben Tjelum, Head of Secretariat i EIFO

New ways of working

Loungeområder, der kan gøres mere private via tunge gardiner; tekøkkener, der samtidig giver plads til uformelle møder; og møderum til team-sessions, hvor man både arbejder sammen og hver for sig, er nogle af de løsninger, der imødekommer EIFO's behov for "new ways of working" i en moderne og fusioneret organisation.

Afdækning af behov via brugerproces

EIFO er resultatet af en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. EIFO kontaktede KHR for at få rådgivning i forbindelse med deres nye, fælles lejemål i Orienthuset og hjælp til at indrette det nye hovedkontor. En udfordrende opgave med mange ubekendte, fordi den nye organisation først var ved at blive skabt.

Sammenlægningen af de tre organisationer betød, at der var et tydeligt behov for at afdække, hvilke behov det nye domicil skulle imødekomme. Det blev gjort via en spørgeskemaundersøgelse efterfulgt af workshops med udvalgte brugergrupper i kombination med en tæt dialog med kunden hele vejen igennem.

Nordisk æstetik i samspil med EIFO's visuelle identitet

Ud fra brugerprocessen anbefalede vi en nordisk æstetik og farver, der understøtter EIFO’s selvforståelse og nye visuelle identitet. Der er prioriteret løst og fast inventar med god holdbarhed og i miljøcertificerede materialer, som FSC certificeret træ og økotex/Ecolabel-mærkede tekstiler.

Der er brugt afdæmpede blå og grønne nuancer i kombination med lysebrunt læder og gråtoner, der tilsammen giver et på samme tid professionelt og behageligt udtryk. Der er valgt komfortable, polstrede møde- og loungemøbler, mens siddemøbler i kantine og køkken har glatte overflader, som nemt kan rengøres.

Space planning i Orienthuset:

  • Spørgeskemaundersøgelse målrettet alle ansatte
  • Workshops med udvalgte brugergrupper
  • Analyse og space planning 
  • Design af receptionsmøbler til stedet
  • Valg af inventar
  • Udbudsmateriale til EU-udbud
Udforsk

Erhvervsbyggeri til restaurant og butik centralt i Nuuk. Bygningen er tegnet af KHR og huser både en skøn...

I Østerport 2’s innovative kontorkoncept centralt i København har vores arkitekter via et enkelt arkitektonisk greb lagt den...

Rønne Svømmehals bestyrelse har sat gang i en proces, der skal sikre byen et vandkulturhus, når den bedagede...