Oversigt

Kronen i Vanløse skal revitaliseres, så det konkursramte center transformeres til en dynamisk bymidte, der har meget mere at byde på end bare shopping. KHR er arkitektrådgiver for ejendomsudvikleren NREP, der bl.a. via en aktiv sydvendt terrasse vil gøre Kronen til attraktivt mødested i Vanløse for folk i alle aldre. Kort fortalt omfatter ombygningen nye funktioner på centerets 1.sal, nye boliger og forbedrede udearealer på taget, samt ikke mindst et totalt omdannet og opgraderet Metrotorv på den sydvendte terrasse.

Fakta
By
Vanløse
Land
Danmark
Bygherre
NREP
År
2021
Areal
59 000 ㎡
Bæredygtighed
Ombygning
Ydelser
Bygherrerådgivning og arkitektur

Et center der åbner sig mod byen

En af problemerne ved det eksisterende centers arkitektur er, at det lukker sig om sig selv. Det bliver der lavet om på ved at åbne facaden op med flere vinduer, direkte udgang til den sydvendte terrasse og et mere imødkommende trappeparti fra Vanløse Torv op til Metrotorvet på 1.sal.

Centerarealerne på 1.sal langs Vanløse Allé og Apollovej omdannes til kontorer eller andet liberalt erhverv med separate adgangsforhold og nye vinduer, så bygningen fremstår mere levende og imødekommende både mod Apollovej, Vanløse Alle og mod Metrotorvet.

“Brugerne og den bymæssige kontekst er afgørende for Kronens succes, og derfor er de det naturlige omdrejningspunkt for ombygningen.”

Janina Zerbe, kreativ partner
Kontakt

Metrotorvet – grøn terrasse med udeservering, kultur, leg og sport

Metrotorvet fremstår i dag afskåret fra Vanløse Torv og med et stort uudnyttet potentiale. Med det nye projekt vil Metrotorvet få solrige opholdsarealer, små madboder, grønne bede og en mindre musikscene og bliver på den måde en rekreativ udvidelse af centrets areal, samt udeareal for spisestederne på 1. sal.

En af hovedattraktionerne vil være den kæmpestore legeplads designet til at skabe fantasifuld leg både for de helt små og for større børn. I forlængelse af legeområdet indrettes et udendørs træningsområde for voksne.

Der skabes visuel kontakt fra Vanløse Torv til aktiviteterne på Metrotorvet ved at åbne trappeforbindelsen op, så der bliver et mere naturligt flow mellem de to byrum.

I dag er der ingen visuel kontakt mellem gadeplan og den hævede terrasse, og man kommer kun derop, hvis man har et konkret ærinde. Det skal der laves om på.

Sammen med en udvidelse af trappens bredde, så der gøres plads til at slå sig ned, skal grøn beplantning og ny belægning på trappen sørge for, at terrassen ikke først starter når man står på den, men allerede nede på Vanløse torv. På den måde bindes de to byrum sammen og trappens funktion udvides.

Udforsk

I Østerport 2’s innovative kontorkoncept centralt i København har vores arkitekter via et enkelt arkitektonisk greb lagt den...

Gråbrødre Skole er et arkitektonisk transformationsprojekt, hvor den gamle skole i Roskilde omdannes til 4500 m2 lejeboliger. KHR's...

KHR vandt 1. præmie for forslaget om at skabe et levende og inddragende nyt rådhus for ansatte og...