Apatech

Kategori
Erhverv
Bygherre
ApATeCH
Land
Rusland
By
Dubna
År
2007

Den russiske kompositvirksomhed ApATeCH, beliggende i Dubna 125 km nord for Moskva, har indledt et samarbejde med KHR Arkitekter om at opføre et nyt hovedsæde. ApATeCH er en af de mange russiske virksomheder, der i kølvandet på en styrket russisk økonomi har fået muligheden for at bygge topmoderne vestlige inspirerede bygninger.

 

Design med kontrast i landskabet

I udformningen af skitseprojektet for ApATeCHs nye hovedsæde har KHR Arkitekter ladet sig inspirere af det unikke russiske landskab og områdets særlige stemning, samtidig er det holdt for øje, at bygningen skal være en topmoderne og fremtidssikret industribygning. Bygningen fremstår som en naturlig del af landskabet uden der er gået på kompromis med funktionaliteten. Rummene er organiseret omkring et stort fællesskab med fri visuel kontakt imellem alle funktioner og med frit udsyn til det omgivende landskab. De administrative arealer er lokaliseret i nord, mens alle fællesarealer er organiseret omkring den sydvendte facade mod kantinen og ude-ophold. Alle repræsentative arealer knytter sig til boulevarden i øst, mens de service relaterede funktioner knytter sig til planudlægget i vest.