En af de første sundhedsbyggerier med en fuldt digital byggeplads: Haukeland Universitetshospitals børnesygehus
Haukeland Universitetshospitals børnesygehus er opført via en fuldt digital proces som det første sygehus i verden.

Stiller I de rigtige IKT-krav i jeres projekt?

Vores BIM-managers tager højde for, at ethvert projekt specifikke IKT-krav. Netop fordi IKT-kravene er afgørende for, hvad der leveres og hvad IKT bliver brugt til i projektet, anbefaler vi at få rådgivning i programmeringsfasen, hvis du ikke selv er ekspert på området. Vores IKT-specialister har lang erfaring og den nyeste viden, så de kan hjælpe dig med at få det helt rigtige IKT-afsæt til et succesfuldt projekt.

Velovervejede IKT-krav og professionel IKT-ledelse er en god investering i forhold til projekterings- og udførelsesfasen og kan samtidig spare væsentlige ressourcer i driftsfasen.

Sct. Hans Retspsykiatriske sygehus Udsigten ved Roskilde Fjord
I offentlige byggeprojekter er der en række IKT-krav, som skal sikre, at den offentlige sektor går foran med at effektvisere projekterings- og byggeprocesser via digitalt byggeri.

IKT-ledelse i offentlige byggeprojekter

IKT-bekendtgørelsen stiller en række krav til offentlige bygherrer lige fra digitale udbud til anvendelse af digitale byggeobjekter og digital IKT-koordinering. IKT-ledelse spiller med andre ord en central rolle i forbindelse med at effektivisere offentlige byggeprojekter.

En IKT-leder er ansvarlig for, at projektet lever op til de fordrede IKT-krav, og hos KHR tilbyder vores erfarne IKT-ledere en dyb og bred indsigt i de forskellige processer og teknologier, som er nødvendige for at kunne udføre et projekt, der ikke bare lever op til kravene, men også sikrer at du får mest mulig værdi ud af dit IKT-arbejde.

Facadesofa i Østerport 2
Digitale bygningsmodeller leder vejen for et byggeprojekt uden unødige omveje og fejl. Sørg for, at IKT-kravene i jeres projekt er på et passende niveau, og at I har en IKT-leder, der kan få teamet til at omsætte kravene i praksis.

Digitaliserede byggeprocesser med BIM management

Projektering med digitale bygningsmodeller er efterhånden meget udbredt i byggebranchen og er i de fleste projekter ganske uundværligt. Vi hjælper gerne med IKT-ledelsen af jeres projekt eller håndterer den digitale projektstyring som del af en større pakke.
Ved at bruge digitale byggemodeller, bliver projekteringsfasen mere præcis og detaljeret, både hvad angår materialeforbrug, byggetekniske løsninger og tidsplaner. BIM-modellerne har også et stort potentiale i forhold til tidsstyring, kvalitetssikring og koordinering mellem de forskellige fagentrepriser i selve udførelsesfasen.

BIM sygehusmodel
Gør projektering og opførelsesfase effektiv ved at arbejde digitalt i BIM-programmer. IKT-ledelse og brug af BIM har vist sig særdeles effektivt i projektet i Bergen,

Verdens første fuldt digitale sygehusbyggeri

Haukeland børne- og ungdomssygehus er det første hospitalsbyggeri i verden, hvor der arbejdes fuldt ud digital i både projektering og på byggepladsen. KHR er arkitekter på det meget omfattende foregangsprojekt og har opbygget stor erfaring i at arbejde 100 procent papirløst.

Som tegnestue har vi BIM-ansvarlig, der følger den nyeste udvikling og sikrer intern videreuddannelse og sparring. Vi arbejder med programmer som eksempelvis Revit, Autocad, dRofus, Enscape, Solibri, BIM360, ArchiCAD, Rhino og SketchUp.

Oplev bygningen i en 3D-model via VR-briller
Via VR-briller kan du bevæge dig rundt i en 3D-model af bygningen, inden den er opført..

Gå ind i 3D-modellen for jeres kommende byggeri via VR-briller 

Vi ved af erfaring, at det kan være svært for folk uden arkitektfaglig baggrund at forholde sig til skitser og forslag. Ved at kombinere 3D-modeller i eksempelvis Enscape med virtual reality-briller, kan vi give bygherre og brugere adgang til den projekterede bygning. Man bevæger sig ganske enkelt rundt i bygningen ved at styre med en håndholdt controller og ser rummene for sig i VR-brillerne.

På den måde giver BIM-modellen et fælles afsæt for en meget konkret dialog, der sikrer, at bygningen lever op til bygherrens og brugernes forventninger. 

Udforsk

Byggeriet af Ericsson Domicil er en udvidelse på 30.000 m² af Ericsson Mobile Platform i den skånske by...

Hvidovrevejs Butikstorv skal fornyes og området udvides med yderligere 8400 kvm til boliger, erhverv og parkering. KHR Architecture...

Øbro-Hallen er en smuk nyklassicistisk bygning fra 1930'erne, som KHR har gjort klar til fremtiden med stor respekt...