Nyt liv i gamle bygninger – et interview om transformation

Interview med arkitekt Morten Nøhr Frandsen, partner i KHR Architecture

Hvornår begyndte du at interessere dig for at give gamle bygninger nyt liv?

Det har egentlig været en interesse gennem en stor del af mit arbejde som arkitekt.

Jeg synes, der er noget særligt interessant i at arbejde med en bygning, der allerede har en historie, og nogle kvaliteter, man skal forstå, før man begynder at tegne.

Med tiden er jeg blevet mere og mere optaget af transformation og af, hvordan man kan bruge det eksisterende i en ny kontekst. For mig handler det om at forstå de kvaliteter og den historie, der allerede findes, og bevare så meget som muligt, samtidig med at man tilfører det, der gør bygningen relevant i en ny anvendelse.

Hvad ser du i en eksisterende bygning, som ikke-arkitekter ofte overser? Kan du give et eksempel?

Jeg tror, vi som arkitekter er trænet i at se muligheder frem for kun begrænsninger.

En bygning kan umiddelbart virke slidt eller utidssvarende, men samtidig have fine proportioner, gode materialer eller rumlige kvaliteter, som er svære og dyre at genskabe i dag. Det kan eksempelvis være en eksisterende konstruktion med store spænd.  

Noget, der måske først bliver betragtet som en udfordring, kan ende med at blive dét, der giver projektet sin identitet.

Hvornår kan det betale sig at bygge videre på det eksisterende frem for at rive ned og bygge nyt?

Langt oftere end mange tror. Men det kræver, at man undersøger bygningen ordentligt, før man træffer beslutningen.

Man skal selvfølgelig se på konstruktionerne, installationer, brandforhold, dagslys, lokalplan og mulighederne for at indrette bygningen til en ny funktion.

Men man skal også huske, at der allerede ligger en stor investering i det, der står der – både økonomisk og ressourcemæssigt.

Mit udgangspunkt vil derfor næsten altid være: Hvad kan vi bevare? Hvad kan vi forbedre? Og først derefter: Hvad er vi nødt til at fjerne?

Hvordan hænger bæredygtighed og økonomi sammen, når man transformerer en bygning?

Bæredygtighed og økonomi går heldigvis tit hånd i hånd. Hvis man kan bevare fundamenter, konstruktioner, facader og andre væsentlige dele af en bygning, bevarer man samtidig en stor del af de materialer, den energi og de penge, der allerede er investeret.

Transformation er dog ikke billigt. Ældre bygninger kan gemme på overraskelser, og derfor er det vigtigt at forstå bygningen tidligt i processen.

For mig handler god transformation om at være præcis: Bevar det, der fungerer og har værdi, og brug pengene dér, hvor ændringerne skaber størst værdi. Den mest bæredygtige kvadratmeter er ofte den, vi allerede har bygget.

Hvad er det første, du ville sige til en ejendomsejer, der overvejer at transformere en ældre bygning?

Lad være med at beslutte for tidligt, hvad bygningen kan eller ikke kan.

Få ejendommen undersøgt først. Se på konstruktionerne, historien, myndighedsforholdene og de arkitektoniske kvaliteter, men analyser også ejendommens økonomiske potentiale.

Ofte ligger der muligheder i en eksisterende bygning, som man ikke ser ved første øjekast.

Det kan være uudnyttede arealer, nye anvendelsesmuligheder eller kvaliteter, der kan fremhæves med relativt få greb.

Hvilken bygning i København ville du helst give nyt liv, og hvad skulle den blive til?

Jeg elsker at arbejde med de store ældre erhvervs- eller institutionsbygninger i København, som har mistet deres oprindelige funktion, men stadig har en stærk arkitektonisk identitet.

Ofte handler disse transformationer om at åbne bygningen mere mod byen og skabe en blanding af funktioner; for eksempel arbejdspladser, kultur, restauranter, boliger og offentligt tilgængelige områder.

For mig er det noget af det mest interessante ved transformation: En bygning kan godt skifte funktion og få et helt nyt liv uden at miste sin identitet.