Hvordan er det egentlig at være i praktik som arkitekt i et nyt land? Den tyske arkitektstuderende Anna Schönpflug og svenske Moa Elisabet Kastrup fortæller om deres praktiktid hos KHR Architecture, hvor spændende projekter, en social arbejdskultur og Københavns mange muligheder har sået rødder til et spirende venskab på tværs af lande.
Onsdag morgen afholdt KHR Architecture et interessant morgenmøde, hvor byplanekspert Elisabeth Jeppesen og landinspektør Kristian Bastrup gav deltagerne et indblik i lovgivning, byplanlægning og dens processer i forbindelse med ejendomsudvikling. Mødet tog bl.a. udgangspunkt i en række konkrete cases og typiske faldgruber.
KHR Architectures bygherrerådgivning har været køberrådgiver for pensionskassen PenSam i forbindelse med overtagelsen af 78 ejerlejligheder og 15 parkeringspladser i den fine funktionalistiske boligkarré Dronningegården i Indre København. KHR Architecture har lavet en due diligence bygningsgennemgang af de i alt 6.462 kvadratmeter udlejningsareal, herunder også en droneinspektion af taget på de fredede bygninger fra hhv. 1943 og 1956. Køberrådgivningen omfattede også vejledning om budgetter for drift og vedligehold.
KHR Architecture har hjulpet Udviklingsselskabet By & Havn med en bedre brugeroplevelse i P-kælderen på Kronløbsøen. P-kælderen kan rumme over 1.000 køretøjer på fire parkeringsdæk under vandoverfladen, og brugerne havde alt for svært ved at orientere sig i det store anlæg med den hidtidige skiltning. KHRs wayfinding-specialister har analyseret problemerne og udviklet en ny wayfinding-strategi samt et markant skiltedesign, så folk ikke længere farer vild på Kronløbsøen.
Anden etape af Bergens nye sygehus til børn, unge og fødende kvinder blev i går indviet – et projekt, der er realiseret til tiden, inden for budget og med et helt igennem flot resultat for de 50.000 kvm. Glasblokkene II er anden etape af et i alt 79.000 kvm stort børne- og ungesygehus, hvor der er lagt stor vægt på at skabe rammer for moderne sundhedspleje, der samtidig virker hjemlige og giver de små patienter mulighed for at føle sig som børn først og fremmest.
Nuuk har fået en ny restaurantbygning med tagterrasse og butikslokaler. Restaurant Nivi ligger centralt i Nuuk og gæsterne er begejstrede. KHR har stået for både design, projektering og indretning af det 1000 m2 store byggeri i tæt samarbejde med bygherre og entreprenør. Scroll ned for at se billeder af de nyindviede lokaler.