Oslo Plads

Kategori
Erhverv
Bygherre
Aberdeen Asset Management
By
København
År
2012 -
Areal
14 000 m2
Anlægssum
ca. 200 mio. kr.
Ydelse
Totalrådgivere

Oslo Plads er i dag en dynamisk transitzone, og i de kommende år bliver Østerport station udbygget med et metrostop. Flere kulturelle attraktioner omslutter Oslo Plads, så som Den Frie udstilling, Nyboder og de grønne anlæg.

Den nuværende 1-etages bygning får en overbygning på yderligere 1 etage samt taghave og terrasse på eksisterende tag. Desuden rejses en nybygning på 7 etager mod nord og der skabes et indre gårdrum. Ved at begrønne facaderne på Oslo Plads skabes en forbindelse visuelt til Kastellet og Østre Anlæg.

Projektets udformning fremstår nedtonet i forhold til de mange kulturhistoriske spor i kvarteret, ved at den høje del af bebyggelsen er placeret ud mod baneterrænet og tilbagetrukket fra Oslo Plads. Samtidig styrker projektet den bymæssige karakter ved den foreslående ny etage ovenpå den eksisterende bebyggelse mod Oslo Plads og Folke Bernadottes Allé.