Grønlands Naturinstitut

Kategori
Undervisning
Bygherre
Grønlands Hjemmestyre
Land
Grønland
By
Nuuk
År
2011
Areal
2 000 m2
Anlægssum
36 mio kr. + 25 mio kr.
Bæredygtighed
Klimatilpasset byggeri, naturlig ventilation, dagslys optimering efter arktiske forhold, miljørigtig projektering med tilhørende afrapportering.

Fornem og udfordrende placering

Grønlands Hjemmestyre har valgt en meget fornem, men også særdeles udfordrende placering til Grønlands Naturinstitut også kaldet Pinngortilaleriffik. Byggeriet ligger på et fjeldparti i Siaqqinneqområdet uden for Nuuk. Bygningen udgør på den ene side en helhjertet og udtryksfuld ramme om instituttets arbejde med Grønlands miljø og natur. På den anden side udgør byggeriet også et markant og ikonisk hjemsted for institutionen. Det er et hus, der tør skille sig ud, og samtidig insisterer på at leve sammen med naturen.

 

En sæl med glasfacade

Det langstrakte hus på knap 2.000 m² består af to nord- og sydgående stokke, der er placeret under hensyntagen til de fremherskende vinde fra henholdsvis sydsydøst og nord-nordvest. Placeringen på langs af de fremherskende vindretninger minimerer vindmodstand, mindsker varmetabet og lader bygningen sidde som en sæl med ryggen til vinden og lufferne på forfjeldet skuende ud over Nuuk og det omkransende fjordsystem. Indvendigt leder husets vifteform tankerne hen på en gletscherspalte, hvor spaltens vægge rejser sig højt til begge sider. Spalten åbner sig mod syd og giver en storslået udsigt via en stor glasfacade, der giver middagssolen adgang til midten af rummet. Set nede fra Nuuk opleves Naturinstituttets sydvendte glasrum i mørketiden som et lysende landmark i fjeldet.

Fra 2006 - Ny tilbygning på 820 m² indeholdende faciliteter til klimaforskning på Grønland, herunder laboratorier.