Østerport station
Renoveringen af Østerport station er gennemført med respekt for den oprindelige arkitektur og æstetik, så den samtidig lever op til moderne krav på en af Københavns travelste stationer.

Transformation og renovering - giv arkitekturen nyt liv

Bygninger kan transformeres eller renoveres på mange måder. Vi tager afsæt i det konkrete projekt, bygherres ønsker og de givne økonomiske rammer for at finde den optimale vej til en fornyet bygning. Nogle gange er space planning nok, andre gange skal facaden have et løft, og i visse tilfælde kan det eksisterende med fordel kombineres med nybyggeri.

Når vi restaurerer og transformerer - eksempelvis fredede bygninger som Østerport Station og Gråbrødre Skole - gør vi det naturligvis med respekt for den oprindelige arkitektur og byggestil, men samtidig med blik for moderne krav og jeres behov. 

Gråbrødre skole nyklassisistisk bygning før renovering
Transformation af Gråbrødre skole til boliger er lavet med fokus på både den miljømssige og sociale bæredygtighed ved at bevare bygningsmassen og involvere potentielle fremtidige beboere.

Bevar bygningsmassen - det er bæredygtigt byggeri

En transformation kan give helt nyt liv til en gammel bygning og på den måde være en bæredygtig, kreativ og kosteffektiv måde at skabe ny arkitektur på. Vi har stor erfaring med både renovering og transformation og rådgiver jer gerne om mulighederne.

En lang bygningslevetid er en af de allervigtigste parametre, når vi taler bæredygtighed, og der er rigtig mange sociale, økonomiske og miljømæssige og kulturelle grunde til at renovere og transformere frem for at rive ned og bygge nyt. 

Østerport 2 - siddemøbel i facaden
Renovering med fokus på at nedbringe energiforbruget i kontorbygningen ved Oslo Plads.

Energieffektivisér når du renoverer og få tilskud fra Erhvervspuljen

I forbindelse med en renoveringsproces er det oplagt at se på muligheden for at energieffektivisere jeres bygning, så I sparer driftsmidler og får en mere bæredygtig profil. 

Energistyrelsen giver via Erhvervspuljen op til 50 % støtte til private virksomheders energieffektiviseringsprojekter, der bidrager til at nå Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030. Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside.

Udforsk

KHR skal stå i spidsen for et projekt, der skal sikre Sisimiut et alsidigt vandkulturhus. Idéoplægget skal bruges...

Olympiastützpunkt (OSP) Hamburg/Schleswig-Holstein er et statsfinansieret center for nordtyske topatleter. OSP skal gennemgribende reetableres og KHR har sammen...

En gennemgribende ombygning af lufthavnens transithal med stor respekt for Vilhelm Lauritzens oprindelige indretning fra 1960.