Boligarkitektur skal skabe optimale rammer for menneskers liv. Derfor tager vi altid afsæt i brugerne og den konkrete kontekst, når vi designer boligbyggeri.


Boligarkitektur med mennesket i centrum
God boligarkitektur begynder med en grundig forståelse af stedet, tæt dialog med bygherre og blik for de mennesker, der skal bo der. Hos KHR skitserer, renoverer og projekterer vi både almene og private boliger med fokus på det æstetiske, funktionelle og holdbare.
Vi udfordrer os selv og vores samarbejdspartnere for at finde frem til de løsninger, der virkelig gør en forskel – ikke bare på papiret, men i hverdagen. Med omtanke for materialevalg, planløsning og rum til fællesskab skaber vi boliger, der giver værdi – for både beboerne og den by, de er en del af.

Byen, bebyggelsen, boligen
Det sted, vi bor, former vores hverdag og de mennesker, vi møder. Derfor er boligbyggeri mere end bare kvadratmeter – det er en vigtig brik i udviklingen af levende og sammenhængende byer.
Hos KHR ser vi altid boligen i relation til både bebyggelsen og byrummet. Gennem grundige analyser af sted og behov kan vi skabe boligprojekter, der understøtter diversitet, fællesskab og fleksibilitet – på tværs af generationer, økonomi og livsformer. Målet er helhedsorienterede løsninger, der skaber værdi lokalt og bidrager til et robust bymiljø.
Vi brænder for at skabe bedre byer via alsidige boligprojekter, der skaber synergier på tværs af generationer, økonomisk formåen og husholdningsstørrelse. Derfor går vi meget gerne i dialog med jer om jeres projektideer.

Bæredygtige boliger med lang levetid
Langtidsholdbare boliger skal kunne rumme livets forandringer. Derfor arbejder vi med arkitektoniske løsninger, der er fleksible og tilpasningsdygtige, så boligen bevarer sin relevans over tid. Materialevalg, funktionalitet og udtryk tænkes sammen fra start for at sikre kvalitet, der holder – i hverdagen og i længden.
Vi bruger LCA aktivt til at kortlægge og minimere byggeriets miljøpåvirkning gennem hele livscyklussen. For os er bæredygtighed ikke et tillæg, men en integreret del af det arkitektoniske greb.

Byplanlægning, der gør idé til virkelighed
Har I ideer til en boligbebyggelse eller et mixed-use projekt, men oplever modstand fra kommunen er usikkerhed om de planmæssige rammer? Så kontakt vores byplan-konsulent, der tilbyder idéudvikling og strategisk sparring på baggrund af en stærk planfaglig indsigt.
Byplanarbejdet er komplekst, og det rigtige greb tidligt i forløbet kan være afgørende for, om projektet realiseres. Vi hjælper med at afkode bindinger og muligheder i lokalplaner og kommuneplaner – og med at lægge en strategi, der skaber fremdrift. Kontakt Elisabeth Jeppesen for en uforpligtende samtale.

Dialog viser vej til den gode arkitektur
Et godt boligprojekt begynder ikke med en færdig løsning, men med en åben dialog! Uanset om det handler om nybyggeri eller transformation, tager vi altid afsæt i jeres tanker, stedets potentiale og de mennesker, der skal bo der.
Projekter som Gråbrødre Hus i Roskilde, Grunwalds Have i København og Kregmehusene i Halsnæs viser, hvordan vi omsætter komplekse behov til arkitektur med identitet og nærvær.
Se flere af vores boligprojekter her – eller kontakt Torben Juul for en uforpligtende samtale om jeres idé eller projekt.