Øbro-hallen (totalrenovering)

Kategori
Kultur
Bygherre
Københavns Idrætsanlæg
Land
Danmark
År
2002
Anlægssum
200 mio DKK
Awards
Præmieret af Københavns Kommune for smukt gennemført byggeri, 2003

Øbro-Hallen er en smuk nyklassicistisk bygning fra 1930’erne, som KHR gjorde klar til fremtiden med stor respekt for fortiden.

 

Nyklassiscisme i nye gevandter

Projektet til totalrenovering af Øbro-Hallen blev vundet i EU-rådgiverkonkurrence i 1999 og den renoverede svømmehal blev indviet sommeren 2002. Øbro-Hallen er et fint eksempel på den nyklassicisme, der var fremherskende i byggerier fra omkring 1930. Bygningen er prioriteret som offentlig bygning med høj bevaringsværdi. De høje funktionelle og arkitektoniske kvaliteter har været det væsentligste parameter i løsningen af opgaven. Projektet er sammensat af en restaureringsdel af de flotte hovedtrapperum i begge bygningens ender, en moderniseringsdel for publikumsomklædning, badefaciliteter og supplerende bassiner samt en modernisering med vidtgående bevaring af selve svømmehallen.

 

Den konkrete proces

Hovedtrapperummene er istandsat uden væsentlige ændringer i datidens materialevalg. Omklædnings- og badefaciliteterne er moderniseret og nyindrettet og den oprindelige karakter af romersk badekultur er bevaret og styrket med nye og tidssvarende bade- og relax-badefaciliteter med bl.a. varmt-vandsbassiner, spa-bad og aromabad. Selve svømmehallen er renoveret inden for de givne rammer med et 25 m-svømmebassin med udspringstårne på 3,5 meter og 10 meter samt undervisnings- og babybassiner. Derudover er det gamle glastag udskiftet med en ny, tæt og varmeisolerende konstruktion.