Oversigt

Ceresvej 19 er en nybygget privat bolig i et klassisk villakvarter på Frederiksberg. For at passe ind i kvarteret trækker husets arkitektur på klassiske elementer, men nyfortolker dem, så der skabes et både æstetisk og funktionelt moderne hus. Villaen blev i 2021 præmieret for sin arkitektur af Frederiksberg Kommune.

Fakta
By
Frederiksberg
Land
Danmark
Bygherre
Privat
År
2020

"Tilbagetrukne vinduer med en udvendig lysning i egetræ giver en enkel ornamentering, der samtidig udpeger alle opholdsrum."

Mikkel Beedholm, Kreativ Partner
Kontakt

Klassisk og moderne på samme tid

Ved at skyde en del af østfacaden frem skabes der et udhæng og læ i indgangspartiet mod vejen, som en nyfortolkning af en klassisk symmetrisk placeret frontspids. Sammen med den pudsede facade og de klassiske materialer, egetræ og kobber, får det huset til at spille fint sammen med de andre villaer i området, samtidig med at det får sin egen moderne egenart. Frederiksberg Kommune valgte balndt andet af den grund af præmiere byggeriet på Ceresvej 19.

 

 

Facaden er relativt lukket ud mod vejen, men åbner sig op med store dobbelthøje vinduespartier ud mod haven.

Set fra vejen ser villaen på Ceresvej 19 ud til at have en klassisk rektangulær plan, men i virkeligheden er planløsningen en åben vinkel, der favner haven. Fornemmelsen af en vinkelplan forstærkes af at køkken-alrum ud mod terrassen har dobbelthøjde, mens den resterende ”vinkel” af huset er opdelt i to planer.

Den åbne planløsning betyder også, at der er kig tværs igennem huset fra hoveddør til haven.

 

Udforsk

Visionen for Kregmehusene er at skabe et særligt sted, der appellerer til mangfoldighed og fællesskab. Et sted, hvor...

Hvidovrevejs Butikstorv skal fornyes og området udvides med yderligere 8400 kvm til boliger, erhverv og parkering. KHR Architecture...

Jens Bangs gæstehuset er et sommerhus inspireret af de gamle fiskehytter i området og fremstår som et smukt...