Hvordan skaber man en god skole? Janina Zerbe om arkitekturens betydning for læring og trivsel

Hvad kendetegner god skolearkitektur?

God skolearkitektur skal inspirere børn og voksne og give dem lyst til at lære og udforske. Den skal skabe plads til leg, læring og bevægelse og understøtte et godt læringsmiljø, hvor børnene trives, og de voksne har en god arbejdsplads.

Tryghed er helt grundlæggende. Man kan ikke lære, hvis man ikke har det godt, både psykisk og fysisk. Derfor arbejder vi både med de rumlige forhold og med dagslys, akustik og materialer. Hvis akustikken er dårlig, bliver man stresset, og det er svært at koncentrere sig eller arbejde sammen. Og hvis der ikke er tilstrækkeligt dagslys, bliver man træt i hovedet. Et rum kan være nok så smukt, men hvis de grundlæggende forhold ikke fungerer, har man ikke skabt et godt læringsmiljø.

Jeg synes også, det er vigtigt, at skoler har en hjemlig og venlig atmosfære. De skal ikke føles for institutionelle, for det er helt afgørende, at børnene har lyst til at være i skolen. Samtidig skal der være rum, som inspirerer, giver plads til fantasi, fællesskab og nye måder at lære på.

Hvordan indretter man en skole, så der er plads til både fællesskab og fordybelse?

En skole skal have forskellige typer læringsrum, fordi børn lærer på forskellige måder og har forskellige behov. I skolen arbejder man grundlæggende med tre former for læring: den teoretiske fordybelse, det praktiske arbejde og det sociale. Det interessante opstår, når de overlapper hinanden.

Undervisningen bevæger sig i dag mellem forskellige arbejdsformer. Man skifter mellem at koncentrere sig alene, arbejde i grupper og være en del af et større fællesskab. Det skal arkitekturen kunne understøtte.

Vi arbejder ofte med et stort, samlende rum med arkitektonisk overskud, hvor lys, udsyn og rumlighed skaber en ramme for fællesskab og kreativitet. Et sted, hvor der gerne må være lidt wow-effekt.

I kanten af de store sociale rum kan man så skabe mindre nicher til gruppearbejde og fordybelse, som gradvist leder over i klasselokalerne. På den måde får man en naturlig overgang mellem det fælles og det mere private.

Behovene ændrer sig også med alderen. De mindste børn har særligt brug for trygge, overskuelige og mere intime rammer, hvor de kan føle sig hjemme. Når børnene bliver ældre, får det sociale samspil en anden betydning og form. Teenagere vil gerne kunne se og blive set, men har samtidig brug for steder, hvor de kan sidde lidt beskyttet, måske med ryggen mod en væg, og betragte det, der foregår. Arkitekturen skal kunne rumme de forskellige behov.

Hvilken betydning har skolen for byen og lokalområdet?

En skole er ikke kun en bygning til undervisning. Den er også et vigtigt samlingssted i byen eller lokalområdet, og derfor har skolearkitekturen betydning langt ud over skolens egne brugere.

Jeg synes, det er vigtigt at tænke over, hvad skolen giver tilbage til sine omgivelser, og hvordan den kan blive en aktiv del af byen. Er det en skole, man har lyst til at gå hen til og træde ind i om morgenen – og måske komme tilbage til for at dyrke gymnastik om aftenen?

Skolen er jo også en bygning, der på mange måder symboliserer vores fælles fremtid. Det er her, børnene lærer og udvikler sig. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi giver skolearkitekturen den opmærksomhed, den fortjener.

Hvordan vælger man materialer og inventar til en skole, der skal holde i mange år?

Materialer og inventar har stor betydning for både læringsmiljøet og skolens levetid. Jeg går meget op i at bruge taktile, naturlige materialer og farver, der skaber en varm atmosfære. Samtidig skal materialerne kunne holde til et enormt slid, for det er der på skoler.

Vi bruger eksempelvis gerne træ og rå beton, fordi det er materialer, der kan ældes pænt. På Hans Lynge skole i Nuuk, som er omkring 15 år gammel, står bygningen stadig utrolig flot. Der er tegnet og skrevet små kærlighedsdigte på betonvæggene, men det gør egentlig ikke noget. Det er en del af bygningens liv. Havde det været hvide, malede vægge, skulle de sandsynligvis have været malet mange gange.

Jeg synes også, der ligger noget læring i materialernes ærlighed. Hvis noget skal ligne træ, skal det helst være rigtigt træ. Børn skal kunne mærke, hvordan materialer faktisk føles. Det er også en del af det, de skal lære.

Inventaret er også utrolig vigtigt. Vi har stor erfaring med at udvikle særlige møbler og arbejdsnicher sammen med børn og lærere, så de passer til undervisningen og bliver en integreret del af arkitekturen.

Det kan være fristende at vælge løse, fleksible møbler til det hele, men nogle gange fungerer en gennemtænkt, fast løsning bedre. Den kan samtidig indarbejde akustisk regulering og sagtens bruges af forskellige aldersgrupper over tid.

Hvordan kan wayfinding skabe identitet og understøtte læring på en skole?

Wayfinding på en skole handler faktisk ikke kun om at finde vej. Elever og lærere lærer hurtigt bygningen at kende. Men wayfinding kan også skabe identitet, inklusion og kunstnerisk udsmykning.

På Atuarfik Inussuk i Nuuk har vi arbejdet med farver og motiver fra den grønlandske natur. Skolen er opdelt i mindre huse, som hver har deres egen farve og identitet med eksempelvis landdyr, havdyr eller fugle.

Motiverne går igen både udenpå og inde i bygningen. På facaden kan man eksempelvis se en ræv ved et vindue, og når man kommer ind, finder man den samme ræv på døren til klasselokalet.

På den måde kan børnene genkende deres eget sted, også uden at kunne læse. Det er en intuitiv måde at finde rundt på, som samtidig inkluderer børn med forskellige sproglige forudsætninger.

Og så bliver det legende og en del af arkitekturen frem for bare skilte, man sætter op bagefter.

Hvad er det ved dansk skolearkitektur, som vækker interesse i Tyskland?

Det tyske skolesystem er anderledes end det danske og traditionelt mere præget af faste klasselokaler og undervisningsformer.

I Danmark begyndte vi for mange år siden at eksperimentere med at løsne op for den klassiske skole med en lang gang og klasselokaler på begge sider. Vi har arbejdet med mere varierede læringsmiljøer, hvor der er plads til forskellige måder at lære på.

Det er noget, man er meget interesseret i i Tyskland. Der er en stor åbenhed over for vores erfaringer med at skabe mere fleksible og differentierede læringsmiljøer og en mere humanistisk tilgang til læring.

Samtidig er der interesse for den skandinaviske tilgang til arkitektur, hvor menneskets trivsel er i centrum. Skolen skal ikke først og fremmest signalere autoritet. Den skal være et sted, hvor børn føler sig godt tilpas og har gode muligheder for at lære.

Hvorfor er brugerinddragelse vigtig i skolebyggeri?

Brugerinddragelse er afgørende for et vellykket skolebyggeri. Det handler ikke kun om at forstå lærernes, pædagogernes og elevernes behov, men også om at skabe ejerskab til de løsninger, der bliver udviklet.

Heldigvis er der generelt en god tradition for at inddrage brugerne i skoleprojekter. Hvis de har været med i processen, ved de, hvorfor bygningen er indrettet, som den er, og hvordan de forskellige løsninger er tænkt anvendt.

Vi oplever nogle gange, at den viden går tabt, for eksempel når en ny skoleleder kommer til. Så kan man have udviklet nogle rigtig gode løsninger, som ikke bliver brugt efter hensigten, fordi ingen længere kender tankerne bag.

Jeg kunne godt ønske mig, at vi blev bedre til at overlevere den viden. Nogle gange ville et par timers gennemgang med en ny skoleledelse gøre en stor forskel.

Det gælder også, når behovene ændrer sig. Måske kommer der en ekstra klasse, eller et lokale skal have en ny funktion. Her kan det være en stor fordel at inddrage nogen, der kender projektet og ved, hvor der er indbygget fleksibilitet i arkitekturen.

Hvad skal en kommune overveje, før den bygger en ny skole?

Jeg vil klart anbefale, at kommuner og andre bygherrer bruger tid og rådgivning på de indledende analyser, før de beslutter at bygge nyt. Hvad har man reelt behov for? Hvilke faciliteter har man allerede? Kan man udnytte eksisterende bygninger bedre, bygge til eller transformere i stedet for at bygge helt nyt?

Vi hjælper blandt andet med kapacitetsanalyser, og det kan virkelig betale sig at få de spørgsmål afklaret tidligt. Det er dyrt at bygge, så det gælder om at bygge det, man faktisk har brug for.

Det kræver også, at kommunen får diskuteret de pædagogiske og organisatoriske forudsætninger. Eksempelvis hvilken rolle specialområdet skal spille, og hvordan skolerne skal fungere sammen.

Og så skal skoleledelse og medarbejdere med fra starten. De skal være aktive medspillere og føle ejerskab til projektet.

Det er meget billigere at få de gode idéer og afklaringer på plads tidligt end at skulle ændre tingene, når projektet først er langt fremme.

Er der en særlig arkitektonisk løsning, du er ekstra stolt af?

Der er mange ting, jeg er glad for i de skoleprojekter, vi har lavet. Men jeg synes faktisk, det er svært at fremhæve én enkelt løsning, for det er altid sammenhængen og samspillet mellem tingene, der afgør, om arkitekturen lykkes.

På vores skoleprojekt i Berlin har vi eksempelvis arbejdet med en varm og venlig facade i et ret hårdt bymiljø. Allerede når børnene nærmer sig skolen, skal de føle sig velkomne. Indenfor møder de et lyst og levende gårdrum, og fra klasselokalerne er der kig til både det grønne og livet på skolen.

Børnene har udtrykt stor stolthed over at de har ’fået lov til’ at få sådan en rar og smuk skole. [Foto ovenfor]

På Atuarfik Inussuk er det blandt andet samspillet mellem de store fællesrum, de mindre huse, lyset, farverne og motiverne fra den grønlandske natur, som jeg synes er lykkedes rigtig godt.

Men det er helheden, der tæller. Vi arbejder med skolen i alle skalaer – fra hvordan den kan give noget tilbage til nærmiljøet og indgå som en aktiv del af byen, til de mindste detaljer. Er det en skole, man har lyst til at gå hen til og træde ind i om morgenen? Bliver børn og voksne inspireret af rummene til at leve, lege og lære? Og hvilke materialer møder barnets hænder, når det sidder og tager overtøjet af?

Det er alle de niveauer, der skal spille sammen. Og det er netop det, jeg synes, er så interessant ved at tegne skoler.