Landskabsarkitektur
Byggeledelse sikrer tidsplan og budget

Byggeledelse sikrer tidsplan, budget og kvalitet

Professionel byggeledelse er afgørende for, at det projekterede projekt også bliver ført ud i livet, som det er tiltænkt og inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer.

Vores byggeledere har helikopterperspektivet med overbik over både aftalegrundlaget for projektet, det projekterede og selve byggepladsen. De har stor rutine i at lave fagtilsyn, koordinere med forskellige underleverandører og afholde byggemøder. 

Det er også byggelederens opgave at sikre et grundigt afleveringsdokument, når byggeriet står færdigt.

Byggepladstilsyn

Erfarne byggeledere holder jeres byggeri på sporet

Vores byggeledere har omfattende erfaring med byggeri i alle faser og er derfor på forkant i de faser, som erfaringsvist kan få projektet til at skride.

Byggelederen har en bred kontaktflade og skal kunne omgås mange forskellige faglige profiler. Flere af vores byggeledere er uddannede konstruktører, men har også en håndværksfaglig baggrund, som giver dem optimale forudsætninger både i forhold til dialog og kvalitetssikring. 

Rådgivning om byggeri

Byggeledelse med afsæt i vores erfaring og jeres succeskriterier

En byggeplads er som en levende organisme, der kan være svær at styre. Vi kombinerer erfaring, overblik og en velafprøvet metodisk og it-teknisk værktøjskasse til at styre projektet sikkert i mål. Det gør vi ved at kvalificere tidsplaner med afsæt i praksis, risikovurdere løbende for at forebygge problemer, overvåge og justere byggebudget og ved hyppigt at afholde bygge- og koordineringsmøder.

Vi har altid en tæt dialog med vores bygherrer og bruger jeres succeskriterier som rettesnor gennem projektet. 

Tag fat i Peter Nielsen for en uforpligtende dialog.

Udforsk

Gymnasium Hochrad er en gymnasieskole for 5.-13. årgang i et mondænt boligområde ned til Elbe lige i udkanten...

Designidéen til lampen Circle udsprang under projekteringen af Ørestad Skole i København, hvor den spiller op til husets...

Øbro-Hallen er en smuk nyklassicistisk bygning fra 1930'erne, som KHR har gjort klar til fremtiden med stor respekt...