Oversigt

Østerport Station fra 1897 er sandsynligvis skabt med terrazzogulv, som siden er blevet erstattet af klinker. Ved renoveringen i 2019 blev det besluttet at vende tilbage til det oprindelige terrazzolook med en sammenhængende terrazzobelægning i både stations-, gang-, trappe- og forretningsarealer.Valget af terrazzo har faktisk også driftsmæssige fordele sammenlignet med eksempelvis klinkegulvet. Terrazzobelægningen er nemlig særdeles velegnet til områder med meget trafik, fordi det er slidstærkt og kan tåle fugtpåvirkning, som blandt andet et stationsgulv udsættes for.

Fakta
By
København
Land
Danmark
Bygherre
DSB
År
2019
Areal
4900 ㎡

Konstruktionens udfordringer

Der var imidlertid nogle risici og konstruktionsmæssige forhold ved Østerport Station, der udfordrede ambitionen om at lave ét sammenhængende terrazzogulv. Konstruktionen udsættes dagligt for både statiske og dynamiske belastninger i form af den massive menneskemængde, der passerer gennem stationen dagligt, og rystelser fra passerende tog. Derfor kan potentielle revnedannelser ikke udelukkes, når man har en sammenhængende flade uden gennemgående dilatationsfuger.

Et flot terrazzogulv i mange år

Udbedring og reparationer af terrazzogulvet både på grund af slid og på grund af de statiske og dynamiske belastninger kan ikke undgås over tid, men vil næppe være mere omfattende end ved et flisegulv. Fordelen ved terrazzo – modsat et klinkegulv, hvor man er afhængig af en bestemt type fliser - er, at man kan genskabe blandingen af cement og sten og dermed reparere uden at bryde stilen.

På den måde lykkedes vi med at lave et sammenhængende udtryk i belægningen på Østerport Station, der både fremstår æstetisk og slidstærkt, og som derfor vil være funktionelt i mange år frem.

Tiltag mod revnedannelser

  • SKT-armering i dækpladen, der sørger for, at deformationer fra svind, krybning og temperaturvariationer i den nye dækplade fordeler sig jævnt i stedet for større enkeltvise og mere markante revnedannelser.
  • Feltopdeling ved støbning af dækpladen i forskudte felter, så der er sammenfald mellem terrazzoens feltinddeling og de underliggende konstruktive bærelinjer.
  • Ilægning af dobbelte aluskinner ved overkanten af terrazzobelægningen.
  • Ilægning af polystyrol mellem dækplade og søjler og en elastisk fuge i selve terrazzoen

Den forstærkede konstruktion

En betonbase støbt på en blivende forskalling af såkaldte ”svalehaleplader” er med til at forstærke den nye gulvkonstruktion. For at sikre god vedhæftning mellem terrazzo og den armerede betonplade er der ikke udført glidelag mellem terrazzo og beton, hvilket gør, at terrazzobelægningen vil følge betonpladens bevægelser. Gulvet består således i dag af ca. 20 mm tyk terrazzobelægning, der er lagt ovenpå et nyt bærelag af ca. 80 mm armeret beton - med rustfri armering. Terrazzogulvet er støbt i to forskellige farvenuancer, der afgrænser forretningsområder fra de offentlige zoner, hvor passagerne bevæger sig gennem stationen.

Udforsk

KHR er bygherrerådgiver for den omfattende forvandlingen af Nordre Fasanvej 108 fra nedslidt kontor til et af Danmarks...

En gennemgribende facaderenoveringen af et erhvervsdomicil på Prags Boulevard har ført bygningen fra 1940 tilbage til sit oprindelige...

Øbro-Hallen er en smuk nyklassicistisk bygning fra 1930'erne, som KHR har gjort klar til fremtiden med stor respekt...