Gartnerhaven er et nyt grønt boligområde, hvor KHR Architecture skal tegne 18000 kvm beboelse. Bypanansvarlig Elisabeth Jeppesen har været med lige fra starten med udviklinge af en ny helhedsplan for området. Nu gøres der klar til at realisere lokalplanen, hvor KHR Architecture er arkitektrådgiver for ejendomsudvikleren Core Bolig X, der udvikler et af de fire byggefelter i Gartnerhaven. Fordelt på tre forskellige bygningstypologier skal der skabes i alt 192 nye lejligheder og 32 rækkehuse.
Hvidovre
Danmark
Core Bolig X
2023
18 274 ㎡
Svanemærket byggeri og udvikling af stort naturområde ved byggeriet
OJ ingeniører og Nørgaard Landskab
Udvikling af helhedsplan, skitseforslag, projektering

Byudvikling ud til Fingerplanen
Beliggenheden ud til en af Fingerplanens grønne kiler og prioriteringen af et stort grønt areal gør Gartnerhaven til et boligområde, hvor man bor helt tæt på naturen.
Grunden er cirka 50 fodboldbaner stor, men kun et areal svarende til cirka 14 må bebygges for at bevare områdets grønne islæt.
Projektet er færdigbygget i 2027.

"En let detaljering og taktilitetet, dér hvor man er i kontakt med bygningen, giver bebyggelsen varme og genkendelighed, som også er noget af dét, som arkitektur kan bidrage med."
Torben Juul, Partner og designdirektør
Kontakt
Fra helhedsplan til levende bykvarter
KHR Architecture er med til at forme Gartnerhaven i Hvidovre, et boligområde, der skaber sammenhæng mellem byudvikling, arkitektur og landskab. Med afsæt i områdets historie som gartneri har helhedsplanen sikret en harmonisk overgang mellem eksisterende villakvarterer og de nye boligbebyggelser.
Byplanekspert Elisabeth har styret udviklergruppen sikkert gennem processen med at udvikle en ny helhedsplan, bl.a. via en god dialog med Hvidovre Kommunes forvaltning. Planen indeholder varierede boligtyper, grønne opholdsrum og en struktur, der fremmer fællesskab og bæredygtighed.

Fællesskabsorienteret boligområde tæt på naturen
Bebyggelsen består af fire byggeafsnit, hvor der opføres cirka 600 boliger fordelt på både rækkehuse og etageboliger. KHR Architecture designer ét af disse afsnit med i alt 224 boliger fordelt på længehuse, rækkehuse og punkthuse.
Bebyggelsen ligger grønt og naturnært med sin egen lille sø og orienterer sig samtidig mod det store grønne område, der er let tilgængeligt via stisystemet.
