Dolomithusene blander det bedste fra rækkehuse, lejligheder og villahuse for at opnå en højere bebyggelsesprocent med en samtidig høj kvalitet af lys, luft og rumlighed. Byggeriet er DGNB Sølv-certificeret og indeholder i alt 35 lejligheder og 16 rækkehuse.
Ørestad Syd
Core Property
2021
2 700 ㎡
DGNB Sølv
Entreprenør: Q-Construction, EKJ Rådgivende Ingeniører


Boligen er kompakt og dragende ved det høje slanke ankomstparti med ovenlys
Fra hoveddøren åbner en flot hall op til et lyst og stort køkkenalrum der fortsætter ud i egen have i forlængelse heraf. Undervejs er både garderobe og gæstetoilet praktisk placeret let tilgængeligt i forbindelse med trapperummet. Hallens trappe leder op til boligens øvrige værelser.
Øverst er der en taghave som vender modsat baghaven. Da bebyggelsen vender nord-syd har alle huse således en sydvendt have, enten på taget eller i forlængelse af køkken-alrum.
Læs mere om boligarkitektur.

Et arkitektonisk koncept uden bagsider fordrer fællesskabet
"Husene er orienteret i et ying-yang mønster der gør, at der dannes skiftevis ankomster og haver i samme facadeflugt. Rækkehusene favner begge gader, så der ikke skabes bagsider men aktive forsider og beboerne i Dolomithusene bliver en del af livet i begge gader."
Janina Zerbe, Kreativ direktør og partner i KHR Architecture
Kontakt

Husene har en aktiv femte facade op ad, som trækker lys ned og muliggør en dyb bygning med masser af dagslys fra tre sider
I løbet af dagen vil solens stråler feje hen over gulvet og skabe pletter af sollys på trappen hvor man kan sidde. Trappen bliver et rumskabende element, både i kraft af lyset som trækkes ind og fordeles ovenfra, men også som et sted der tilgodeser behovet for uformelt spontant ophold i boligens midte. Himmellyset giver en god orientering i huset og rumhøjdens skortenseffekt sikrer frisk luft og forebygger overophedning.