Oversigt

Akvadranten skaber de optimale rammer for en målrettet og brugertilpasset konceptuel udvikling af sports-, rekreations- og sundhedsområdet.

Fakta
By
Kristiansand
Land
Norge

Et flydende rumforløb

De tre første hjørnesten i Akvadranten udgøres af en svømmehal, en multihal og et badeland i en bygningsstruktur, som giver mulighed for, at både private og offentlige initiativer kan udvikles og leve side om side. Akvadranten danner et flydende rumforløb, som giver en følelsesmæssig og fysisk integration mellem bygningens rekreative funktioner og den omkringliggende natur. Den nuværende strandpromenade er med til at forme centrets indre. Den vil med tiden blive selve byens maritime hjerte og mødested for alskens rekreative aktiviteter.

Norge og naturen

Akvadranten er startskuddet til en helt ny vision for Kristiansands marineområde. Projektet ligger i forlængelse af byens erklærede ønske om at videreudvikle individets muligheder for kreativ udvikling i et samspil med den righoldige natur, som allerede er til stede i og omkring Kristiansand.

Den norske selvforståelse er ofte direkte forbundet til landskabet og naturen, og Akvadranten skaber nye maritime rammer for Kristiansands borgere. Med dette for øje består Akvadranten af en enkel og gennemført planstrategi, der rent arkitektonisk er flettet ind i omgivelserne og forstærker byens kystnære identitet.

Udforsk

Den smukt svungne svømmehal fungerer som nyt kulturelt og socialt mødested i Nuuk og vandt i 2005 Guldmedalje...

Akuthuset udvider det eksisterende Bispebjerg hospital med 66 000 m2, der blandt andet omfatter en fælles akutmodtagelse, intensiv...

Østerport Station fra 1897 er sandsynligvis skabt med terrazzogulv, som siden er blevet erstattet af klinker. Ved renoveringen...