Østerport er både gammel by, parker, butikker, metro, station og på en bakketop. Der er mange skalaer i omgivelserne og samtidig er den nye bygning en renovering af eksisterende bygninger i stuen ud mod Oslo Plads og ned langs Folke Bernadottes Alle.
Bygningsdisponering og byrummet
Bygningen Østerport 2 er gjort lavest mulig ud mod Oslo Plads og større ud mod baneterrænet, så skalaen i størrelse passer til omgivelserne. Hele huset er moduleret i en takt der giver både vandrette og lodrette proportioner som den klassiske by.
Ud mod Oslo Plads er bygningen trukket tilbage fra hjørnet og hen til Østerport station, så stationen træder frem set fra alle vinkler. Stueetagen er den bevarede butiksdel, der nu fremhæves ved, at åbne op ud til byen med store vinduespartier i skyggen af de nye baldakiner, så der skabes en åben og levende stueetage i sammenhæng med den nye pladsdannelse med træer og ophold. Et rigtigt byhus med Irma, Spejdersport, cafe, samt fitness og en rar arbejdsplads.
Arbejdspladsen og byrummet
Husets ide er en arbejdsplads, der er indrettet, så dagligdagen afspejles for omgivelserne – byrummet, og således at omgivelsernes herlighedsværdi kommer alle til gode inde i huset i løbet af arbejdsdagen. Derfor er alle klassiske korridorer lagt ud til facaden og alle siddende arbejdsfunktioner trukket tilbage fra facaden, så udblikket demokratiseres.Vinduernes hældning giver indefra plads som en karnap, og er derfor optimeret til ophold og udkig.
Alle får udsigt, ingen sol i skærmene, opholds- og mødesteder hele vejen rundt i bygningen på kanten af byen. Et funktionelt og stemningsfyldt arbejdsmiljø på en radikal og dog enkel ny måde - ingen kedelige korridorer kun kunder, kollegaer, by og udsigt. Dermed bliver facaden et aktivt billede på det indre liv og udefra ses ikke et statisk inventar- og kontorliv, men en dynamisk arbejdsplads. Huset er ikke et traditionelt konsulenthus med et introvert atrium. Byen er husets atrium - en oplevelse i hverdagen for alle inde og ude, med mennesket i centrum. Facaden og byrummet Alt efter hvor man står i byrummet skaber facadens formgivning en stadig foranderlighed af tone, spejlinger og proportioner i samspil med den grønne forplads.
Spejling af byen
Normalt spejler kontorhuse himlen, her spejles gaden, de omkringliggende huse, tog og forpladsen - huset indgår i byrummet og byens liv ved at spejle det. Cykler, biler, busser og mennesker med alskens ærinder lige netop på Østerport. De nye træer på den nye forplads er en integreret del af arkitekturen. De binder huset sammen med Østre Anlæg og Kastellet, skaber en dejlig plads, og i huset spejles træerne og opløser husets længde i samhørighed med facadens takt af baldakiner. Spejlingerne veksler hele dagen, da facaden er mod syd, samtidig skygger træernes lette løv om sommeren og tillader lyset om vinteren. Energimæssigt bæredygtigt, bymæssigt pladsdannende og æstetisk foranderligt henover dagen og året. Husets geometri er som baldakiner, der udover at være solafskærmning, i deres tone smelter sammen med de indre hvide lofter og optager de omkringliggende mange forskellige geometrier eller farver.
Tæt på er baldakinerne til for pladsen og butikkerne og på afstand en fortolkning af de mange forskellige tage og udsmykninger.
En takt, fine hjørner og en hældning.
Huset er ikke tungt eller let, rødt eller hvidt, men både og. Og kan derfor ses i sammenhæng med Kastellets møllevinger, den hvide udstillingsbygning Den Frie, Monberg Thorsens store imposante pudsede facade, eller den rød-hvide station med sit sølvsorte skifertag i solen og komplementær til det gule Nyboder.
