Arkitektvirksomheden KHR Architecture får ny CEO, når Mads Reese Bjarrum tiltræder den 1. april 2026. Han kommer fra en stilling som Group COO i Bjarke Ingels Group (BIG) og overtager posten efter Lars Kragh.
Hvidovre Hospital, tegnet af KHR og indviet i 1976, er et markant eksempel på velfærdsstatens hospitalsarkitektur. Allerede dengang arbejdede projektet med flere af de principper, vi i dag forbinder med helende arkitektur – blandt andet adgang til grønne gårdrum, overskuelig wayfinding og en menneskelig skala. I anledning af hospitalets 50-års jubilæum har Hvidovre Hospital interviewet KHR-arkitekt Mikkel Beedholm om bygningens arkitektur, idealerne bag og hvad der stadig gør hospitalet relevant i dag. Læs hele interviewet på hospitalets hjemmeside.
Arbejdsmiljøkoordinering er et lovpligtigt ansvar for bygherren – men det er også en strategisk mulighed for at styrke kvalitet, fremdrift og ansvarlighed i byggeriet. Hos KHR tilbyder vi professionel og uvildig arbejdsmiljøkoordinering i både projekterings- og udførelsesfasen. Vores arbejdsmiljøkonsulenter sikrer, at arbejdsmiljøet tænkes ind fra start, så risici reduceres, samarbejdet styrkes og projektet gennemføres sikkert og effektivt.
I den historiske Toldbygning i Toldbodgade har By & Havn renoveret deres smukke lokaler med respekt for husets arkitektur og atmosfære. I den forbindelse har KHR Architecture udviklet et skiltedesign, der understøtter bygningens identitet og tidsperiode. Løsningen tager afsæt i en diskret og enkel tilgang, hvor skiltningen tilpasser sig arkitekturen frem for at dominere den. Med udgangspunkt i eksisterende typografier og materialer er der skabt en helhed, hvor wayfinding, æstetik og kulturarv smelter sammen i en naturlig forlængelse af huset.
Ejendomsadministrator & rådgiver Newsec og arkitektfirmaet KHR Architecture har indgået et strategisk partnerskab. Partnerskabet er etableret for at imødekomme en stigende efterspørgsel på transformation af eksisterende ejendomme, stærke faglige synergier og behovet for mere sammenhængende rådgivning på tværs af ejendommes værdikæde.
Bygherrerådgivning kræver overblik og erfaring – men også nysgerrighed og nye perspektiver. Hos KHR arbejder vi med begge dele. Her fortæller Martin, Mikkel og Mathilde om at starte tidligt i faget og vokse med opgaverne i et team med stærk faglig sparring.