Ørestad skole børn i centrum

Tilpassede lysmiljøer sparer energi

Folkeskolen danner rammen om hverdagen for børn det meste af de aktive dagtimer. Skolen er samtidig en arbejdsplads, et læringsmiljø og et socialt fællesskab med mange og varierede aktiviteter. Hver aktivitet stiller sine krav til lysmiljøet, og hver person har sine behov for kvaliteten af omgivelserne. Det meste af dagen er dagslyset en vigtig kilde til lys og helt essentiel for velvære og sundhed.

Hovedantagelsen er, at energiforbruget til kunstigt lys kan mindskes markant ved øget tilpasning til de konkrete brugeres behov og varieret brug af lokaler og fællesarealer. Altså at der kan spares energi ved at designe adaptivt lys, der med de bedst egnede lyskilder og styringsformer, gennem dynamisk tilpasset lys, frembringer det relevante lys på rette sted og til rette tid.

Registrering af dagslys

Adaptivt lys med afsæt i nyeste teknologi og viden

Projektet søger at forbedre de konkrete potentialer for intelligent energioptimering med adaptivt lysdesign i folkeskolen. De specifikke adaptive lysdesign opnås ved at udnytte de nyeste teknologier og den nyeste viden til at opnå de bedste lysmiljøer tilpasset hver situation, og derved skabe det bedst mulige lysmiljø for læring og trivsel i folkeskolens daglige praksis.

Adaptivt lys installeres i udvalgte lokaler gennem en samskabelsesproces, der involverer lærere og elever. Et udvalg af lokaler om-designes med nyeste justérbare lysgivere, tætte sensor-netværk, og adaptive kontrolsystemer. Derefter gennemtestes installationerne på tværs af årstider og brugsscenarier, med detaljerede valideringer af energiforbrug, bygningsøkonomi og kvaliteten af lysmiljøerne oplevet fra brugerperspektivet.

ELFORSK projekt Energioptimering med adaptivt lys i folkeskolen

Co-creation sikrer løsninger, der virker i praksis

Udviklingen af løsninger skabes gennem co-design processer, hvor alle relevante parter er involveret. Udviklingen af de relevante løsninger er afhængig af instruerede tests og et engagement blandt slutbrugerne, hvor behov specificeres gennem afprøvning og gentagne forsøg.

Forskningen er et tæt samarbejde mellem designere, arkitekter, bygningsdrift, producenter og, ikke mindst: slutbrugerne, ved at involvere lærere og elever og deres dagligdag med læringsaktiviteter.

Projektet er støttet af Elforsk, hvor du kan læse mere om samarbejdspartnere og konklusioner på deres hjemmeside.

Udforsk

KHR har bidraget med konkurrenceforslag til boligbebyggelse i Larvik. Byen er smukt omgivet af fjorden og placeret mellem...

Med udsigt over den Persiske Golf lægger nationalmuseet i Bahrain rum til 6.000 år af regionens historie. Museet...

Det ny Sct. Hans hospital er et mønstereksempel på helende arkitektur. De i alt 20.700 m² byggeri indeholder...