Grønlands Naturinstitut ligger på et fjeldparti i Siaqqinneqområdet uden for Nuuk. Det er et hus, der rent arkitektonisk tør skille sig ud, og samtidig insisterer på at leve sammen med naturen. Instituttet er bygget i materialer, der ældes med ynde i det arkitiske klima, og bruger de særlige arktiske lysforhold, som et aktivt greb i arkitekturen.
Nuuk
Grønland
Grønlands hjemmestyre
1998
2 000 ㎡
DKK 36M + 25M
Klimatilpasset byggeri, miljørigtig projektering
Arktisk arkitektur
Arkitektur der fanger lyset og giver storslået udsigt
Indvendigt leder husets vifteform tankerne hen på en gletscherspalte, hvor spaltens vægge rejser sig højt til begge sider. Spalten åbner sig mod syd og giver en storslået udsigt via glasfacaden, der inviterer middagssolen helt ind midt i rummet rummet. Set nede fra Nuuk opleves Naturinstituttets sydvendte glasrum i mørketiden som et lysende landmark i fjeldet.
I 2006 blev Grønlands Naturinstitut udvidet med 820 m² for at give plads til en ny afdeling dedikeret til klimaforskning, som yderligere styrker husets rolle som centrum for forskning og bæredygtighed.
Bæredygtig arkitektur
Bygningen er ikke kun et arbejdssted, men også en markør for Grønlands engagement i forskning og bæredygtighed. Den viser, hvordan arkitektur kan støtte og synliggøre et vigtigt formål, samtidig med at den harmonerer med sine omgivelser.
Som sæler i landskabet
Grønlands Naturinstitut strækker sig over knap 2.000 m² og består af to parallelle bygninger, der løber i nord-sydgående retning. Denne placering er nøje afstemt efter de dominerende vindretninger fra syd-sydøst og nord-nordvest for at minimere vindmodstanden og reducere varmetabet. Bygningen smyger sig ind i landskabet som en sæl, der ligger med ryggen mod vinden og lufferne hvilende på fjeldets kant, mens den skuer ud over Nuuk og det storslåede fjordsystem.
“Naturinstituttets facade er beklædt med spån af ubehandlet canadisk cedertræ, der i det tørre klima får en naturlig imprægnering. Her to årtier senere, står huset i en flot sølvgrå farve, der virkelig viser, hvor vigtigt det er at vælge de rette materialer til det arkitiske klima.”
Janina Zerbe, Arkitekt
Kontakt
Arktisk flora og fauna
Indvendigt er der fokus på at skabe et fleksibelt og inspirerende arbejdsmiljø for forskere, med laboratorier og kontorer, der er bundet sammen af åbne fællesarealer. Samtidig giver store vinduespartier en nærhed til omgivelserne, så brugerne hele tiden kan mærke forbindelsen til naturen, de arbejder med at forstå og beskytte.