Oversigt

Den nye bygning til Jern- og Metalskolen i Sisimiut kobler sig til de eksisterende bygninger og danner en arkitektonisk sluttet sammenhæng integreret i landskabet. KHR's designforslag vandt konkurrencen, men på grund af et regeringsskifte er det p.t. uvist, om projektet realiseres.

Fakta
By
Sisimiut
Land
Grønland
Bygherre
Grønlands Selvstyre - IKIN Dept. for Udannelse, Kirke og Kultur
År
2021
Areal
8800 ㎡
Partnere
Verkis, S&M Verkis
Ydelser
Konkurrenceforslag - 1. præmie

Vidensbroen kobler det eksisterende og det nye sammen

Fra de eksisterende bygninger på den ene side af den grønne korridor og til
værkstedshallerne på den anden side spænder ´Vidensbroen’ som et svævende,
sammenkoblende volumen. ´Vidensbroen’ indeholder fælles administration, konferencefaciliteter og caféområder, og kobler de nye værksteder og undervisningslokalerne sammen med de eksisterende skoler KTI og GUX.

´Broen’ ligger af på de to klippesatser og spænder hen over landskabet uden at
røre vandspejlet nedenunder. Fra funktionerne i broen vil der være frit udsyn over Spejdersøen i den ene retning og boldbanen og fjorden i den anden.

Dynamisk uddannelsesområde

Den nye bygning til Jern- og Metalskolen i Sisimiut lægger sig som et klart og
veldefineret bygningsvolumen i landskabet. De store værkstedshaller danner med deres skulpturelle former et optrappende forløb, der understreger de eksisterende landskabsskråninger, som tilsammen danner slugten ´Den Grønne Korridor’ fra stadion til Spejdersøen. Tagformerne på hallerne imiterer i udtryk og farve de omkringliggende fjeldrygge.

Byggeriet som helhed kobler sig til de eksisterende bygninger og danner en arkitektonisk sluttet sammenhæng, samtidig med at hver bygning har sit eget udtryk. Skolerne fremstår dermed som ét samlet dynamisk uddannelsesområde, men med en tydelig funktionsopdeling, der gør at det er nemt at orientere sig i bygningerne.

"Skolen skal være et vartegn, der peger fremad mod Sisimiuts fremtid som uddannelsesby og samtidig være startskuddet på en fremtidig udbygning af et stærkt fagligt uddannelsesmiljø i byen."

Janina Zerbe, arkitekt og partner, KHR Architecture
Kontakt

 

Udforsk

Schulzentrum Lehrte-Süd er et stort skoleprojekt, hvor KHR Architecture sammen med tyske samarbejdspartnere skal designe og projektere en...

KHR har udarbejdet et konkurrenceforslag til en ny integreret daginstitution for Københavns Kommune. Daginsitutionen skal rumme både børnehave-...

Vildbjerg skolen er opbygget omkring et fælles torv, hvor skolens yderligere funktioner spreder sig som ringe i vandet...