Oversigt

Gråbrødre Skole er et arkitektonisk transformationsprojekt, hvor den gamle skole i Roskilde omdannes til 4500 m2 lejeboliger. KHR's bæredygtighedsrådgivere og arkitekter har stået for transformationen af den fine nyklassisistiske bygning, der er suppleret af et nybyggeri og et grønt udeareal, der både kommer beboere og nærmiljøet til gode.

Fakta
By
Roskilde
Land
Danmark
Bygherre
Jönsson
År
2021
Areal
4500 ㎡
Finansiering
20 M
Bæredygtighed
Renovering og materialevalg
Partnere
Core X, Thornton Tomasetti, Klaus Nielsen A/S, MASU Planning
Ydelser
Totalrådgiver

Nyklassistisk afsæt for moderne boligkarré med fokus på bæredygtighed

Den smukke gamle bygnings nyklassicistiske identitet danner afsættet for et nyt samlet hele i Gråbrødre Hus. Der er arbejdet intenst med bæredygtighed og skabt en helhedsløsning, hvor indre og ydre rum, gammelt og nyt, smelter sammen til et inspirerende boligmiljø for beboerne.

Der har været fokus på at balancere miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn i hele designprocessen, hvilket har udmøntet sig i en DGNB Guld-certificering.

Brugerproces i fuld skala

Potentielle lejere af boligerne i Gråbrødre Hus har været inviteret inden for i den rå bygning til en brugerproces i fuld skala.

Ved hjælp af specialdesignede moduler har vores brugerinvolveringseksperter sammen med potentielle beboere indkredset, hvilken indretning, der bedst matcher deres behov, og hvilke forskellige scenarier, lejlighedstypologien skal imødekomme.

En trelænget bebyggelse med generøse lejligheder

Den nye østfløj fuldender en trelænget bebyggelse og adskiller hovedparkeringen mod øst fra den store indre grønne gård. Østfløjen er hævet over det oprindelige terræn, hvilket muliggør direkte adgang til parkering under bygningen fra østsiden. Mod vest hæver terrænet sig til stueetagens niveau, hvilket giver niveaufri adgang til indgangspartier og boliger.

Alle boliger har generøs loftshøjde og store vinduespartier, som trækker naturligt lys dybt ind i rummene og skaber varieret belysning i forskellige spektre og farver. Den øgede loftshøjde i både den nye østfløj og den eksisterende skolebygning forstærker rumfornemmelsen, hvilket sikrer god pladsoplevelse selv i de mindre boliger. Alle boliger er gennemlyste, og opholdsarealer med køkken vender ud mod det livlige miljø og den store fælles gårdhave.

“Takket være vores interne forskningsenhed, har vi i samarbejde med potentielle lejere afdækket forskellige boligscenarier for at sikre den mest optimale og langtidssikrede indretning af de nye lejligheder.”

Janina Zerbe, Arkitekt og Partner i KHR Architecture
Kontakt

En transformation til gavn for byen

Den bevaringsværdige Gråbrødre Skole i Roskilde er transformeret til Gråbrødre Hus. Ved at supplere med en ny bygning, der i sin arkitektur spiller sammen med den eksisterende, er der skabt rum til i alt 47 lejeboliger på 60-110 kvadratmeter omgivet af et grønt gårdmiljø. Mange af byens borgere har tidligere haft deres gang på skolen, hvor der senest har været aftenskole. De kan nu få gavn af det grønne rum, der skabes omkring skolen og som betyder, at boligkareéen bliver både æstetisk og funtionelt smukt integreret i nærmiljøet.

Udviklingen af Gråbrødre Skole til Gråbrødre Hus er en del af den overordnede vision for Roskilde bymidte, hvor boliger, butikker og arbejdspladser skal ligge side om side med kulturelle og offentlige tilbud. Gråbrødre Skole ligger blot 400 meter fra Roskilde Domkirke og meget tæt på Roskilde station.

.

Gårdrum skaber sammenhæng og fællesskab

Det nye, grønne gårdrum inviterer til fællesskab og udadrettede aktiviteter. Det fletter bygningen og det lokale bymiljø sammen og understøtter samvær og leg mellem beboerne. Lejlighederne i stueetagen har direkte adgang til private og fælles uderum via en udendørs trappe.

 

Udforsk

En gennemgribende facaderenoveringen af et erhvervsdomicil på Prags Boulevard har ført bygningen fra 1940 tilbage til sit oprindelige...

På Trestensvej i Skælskør skabes et blandet boligområde med 34 lejligheder i cirkelhuse og 24 boliger i rækkehuse....

Salamanderhusene er en boligbebyggelse bestående af lejligheder og rækkehuse. Bebyggelsen ligger ved Salamandersøen og skaber en harmonisk overgang...