Oversigt

Auditoriet på Carlsberg Campus er blevet redesignet for bedre at matche de reelle behov og dermed opnå en højere belægning af lokalet. Carlsberg Campus uddanner lærere, pædagoger, tegnsprogtolke og tekstilformidlere, og undervisningen er her centreret omkring dialog og gruppearbejde snarere end envejskommunikation til store grupper, som den oprindelige indretning lagde op til. Kathrine Wang Esbjørn har været ansvarlig for hele processen, lige fra workshops og analyse til at definere behovet og indhente tilbud. Projektet er klargjort til en DGNB-rumcertificering, hvis kunden ønsker det.

Fakta
By
København
Land
Danmark
Bygherre
Københavns Professionshøjskole
År
2024
Bæredygtighed
Forberedt til DGNB Rum-certificering
Ydelser
Space planning, indretning, DGNB-rådgivning

Et mere alsidigt auditorium med fokus på fællesskabet

Københavns Professionshøjskole ønskede at skabe en ny auditorieindretning, der ikke blot øger kapaciteten, men også styrker fællesskab og samarbejde. Målet er at optimere undervisningen og bringe undervisere og studerende tættere sammen.

Auditoriet er designet med fleksible siddepladser, hvor man kan vælge mellem bløde sofaer, kontorstole eller bænk-lignende pladser på balkonen. Rummet tilbyder to typer borde: det traditionelle auditoriebord til studier og cafébordet, som indbyder til fællesskab og gruppearbejde.

Indretningen, som er udviklet i tæt samarbejede med Barlby Carlsson, kombinerer elementer fra både biograf- og caféstemning, hvilket giver mulighed for at samle sig til gruppearbejde og samtidig følge undervisning og præsentationer på skærmen.

Behov for nyindretning

Igennem en proces bestående af workshops, behovsafklaring/analyse og brugerinddragelse blev det tydeligt, at det oprindelige, traditionelle auditorium ikke imødekom de didaktiske behov på Professionshøjskolens uddannelser.

Der var flere udfordringer ved den oprindelige indretning:

  • Auditoriet var ikke stort nok til at rumme 2 hold af 40 pers
  • Det var ikke muligt at lave gruppearbejde
  • Indeklimaet var ikke optimalt

Alt i alt medførte det, at auditoriet ikke blev brugt nok.

"Det akustiske gardin er en central del af designet, der ud over at bidrage til god akustik også samler rummet og skaber en mere intim atmosfære, når det bruges af en mindre gruppe. En enkel og effektiv løsning."

Kathrine Wang Esbjørn, Bygherrerådgiver og Space Planner

Udforsk

KHR Architectures bygherrerådgivning har været køberrådgiver for pensionskassen PenSam i forbindelse med overtagelsen af 78 ejerlejligheder og 15...

KHR Architecture har været arkitektrådgiver for transformationen af en bevaringsværdig, nyklassicistisk retsbygning til et moderne kontorfællesskab. Nomad Workspace...

A/B Amaliegade 26—36 er i gang med en omfattende udvidelse og renovering af deres andelsforening. Bygningen i det...