Ørestad Masterplan

Kategori
Infrastruktur
Bygherre
Ørestadsselskabet
Land
Danmark
By
København
År
1997-2007
Areal
3 000 000 m2

KHR’s finske partner APRT ApS vandt og lavede helhedsplan for Ørestad.

 

Fra APRT til ARKKI

Ørestadsselskabet udskrev i 1994 en international arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Ørestad. På grundlag af en offentlig debat om konkurrencens fire vinderforslag og efter anbefaling fra Ørestadsrådet,valgte Ørestadsselskabet at lade forslaget blive udarbejdet af det finske vinderteam Aaro Artto, Teemu Palo, Yrjö Rossi, Hannu Tikka og Matti Kaijansinkko og danne grundlag for det videre arbejde med helhedsplanen. Umiddelbart efter den finske tegnestue APRT vandt konkurrencen, indgik de i en jointventure med KHR arkitekter under navnet ARKKI ApS.

 

Værksted for nye idéer

I juli 1995 fremsendte Ørestadsselskabet helhedsplanen til Københavns Kommune, og i juli 1996 vedtog kommunen et kommuneplantillæg, der fastlægger rammerne for kommende lokalplanlægning i Ørestad. De karakteristiske træk fra det oprindelige vinderprojekt er i store træk fastholdt. Fælles for Ørestads bykvarterer er, at de alle har en stor bebyggelsestæthed og højde, og derfor vil markere sig som en kontrast til fælledens store horisontale landskab. Ørestad skal virke som et værksted for nye idéer og i eftertiden virke om den stræben, der kendetegner Københavns planlægning og bygningskunst i slutningen af det 20. århundrede og i begyndelsen af det 21. århundrede.