Den nye svømmehal tager form efter sine omgivelser, inviterer de omkringliggende grønne arealer indenfor og fungerer samtidig som en forlængelse af eksisterende idrætshaller i området.
Ringsted
Danmark
Ringsted Kommune
2007
3300 ㎡
DKK 70 M
Bedste forslag
Arkitektarbejder
Et integreret idrætscenter
Svømmehallen danner med sin åbenhed under det store tagsvæv en let og elegant overgang mellem den grønne kile og det mere bymæssige miljø omkring idrætshallerne. Gennem sin udformning kan svømmehallen opleves som en overdækning af det grønne uderum.
Sammenhængen med de eksisterende idrætshaller er tilgodeset ved en én-etages sammenbygning, der binder det samlede anlæg sammen til et hele og gør svømmehallen til en integreret del af det kultur- og idrætscenter, som idrætshaller og svømmehal i forening udgør.
Mellem landskab og byskab
Den ny svømmehal i Ringsted placerer sig i overgangen mellem ny og gammel by og mellem landskab og byskab. Gennem denne unikke placering er det hensigten at lade det grønne element dominere og stedfæste badeoplevelsen – både set indefra og set udefra.
Udefra vil man kunne se hele vejen igennem bygningen mod de grønne arealer. Indefra vil man opleve græsset, træerne og himlen som en del af badeoplevelsen. Det store unikt formede tag er vredet, så det henvender sig mod alle svømmehallens omgivelser.
“Svømmehallen har en skulpturel form, der dels tager form efter sine omgivelser, og dels efter de funktioner, der huses under taget.”
Peter Nielsen, Chef for bygherrerådgivning, KHR Architecture
Kontakt