Hellig Kors Kirkes arkitektur er tænkt og formet som en abstraktion over det åbne horisontale landskabsrum ved Jyllinge. Bygget i glasfiberkomposit fremstår bygningen translucent.
Jyllinge
Denmark
Jyllinge Meninghedsråd
2008
800 ㎡
20 M
Bygget i glasfiberkomposit
Mies van der Rohe award nomineret, 2009
Den danske plastpris, 2009
Homogene flader veksler i vinkler
Rummene i Hellig Kors Kirke er skabt i forhold til himmellysets skiftende karakter og kirkens funktion. Hensigten med arkitekturen har været at lade homogene flader veksle i vinkler og planer for at skabe lys, skygge, tyngde, lethed og transparens såvel ude som inde.
“Via glasfiberkomposit og vinduespartier bliver lyset et afgørende element i arkitekturen for Hellig Kors Kirke.”
Jan Søndergaard, Arkitekt
Kontakt
Hellig Kors Kirke i Jyllinge er tænkt ind i landskabet og arbejder med lyset som en aktiv del af arkitekturen, der understreger det spirituelle.
Intimitet og fleksibilitet
Rummets indsnævring mod koret og de differentierede adgangsmuligheder sikrer rummets intimitet og kirkens fleksibilitet under forskellige arrangementer. Lysindtaget i kirken definerer rummets brug; korsets arme indgår i bevægelsen ind i kirkerummet og i dets underopdeling. Processionsgangen midt gennem kirken er forlænget ud i et afgrænset udeareal med kontakt til fjorden og himmelhvælvet over kirken.