• Gartnerhaven bebyggelse uderum
  • Visualisering af Gartnerhaven lavet til lokalplanforslag. Billedrettigheder: Hvidovre Kommune
  • Gartnerhaven bebyggelse
  • Gartnerhaven - helhedsplan og boligprojekt

Oversigt

Gartnerhaven er et nyt, grønt boligområde, hvor KHR Architecture nu projekterer 18.000 m² boliger for Core Bolig X på baggrund af en godkendt lokalplan. Projektet omfatter i alt 192 lejligheder og 32 rækkehuse fordelt på tre forskellige bygningstypologier. Byplanansvarlig Elisabeth Jeppesen har været med helt fra starten i udviklingen af helhedsplanen for området, som tidligere har været anvendt til landbrug og gartneri. Gartnerhaven består af fire byggefelter, hvilket giver mulighed for at bevare et generøst grønt fællesareal, der kommer både de kommende beboere og resten af lokalområdet til gavn.

Fakta
By
Hvidovre
Land
Danmark
Bygherre
Core Bolig X
År
2023
Areal
18 274 ㎡
Bæredygtighed
Svanemærket byggeri og udvikling af stort naturområde ved byggeriet
Partnere
OJ ingeniører og Nørgaard Landskab
Ydelser
Udvikling af helhedsplan, skitseforslag, projektering

Byudvikling ud til Fingerplanen

Beliggenheden ud til en af Fingerplanens grønne kiler og prioriteringen af et stort grønt areal gør Gartnerhaven til et boligområde, hvor man bor helt tæt på naturen.

Grunden er cirka 50 fodboldbaner stor, men kun et areal svarende til cirka 14 må bebygges for at bevare områdets grønne islæt.

Projektet er under projektering og forventes færdigbygget i 2027.

"En let detaljering og taktilitetet, dér hvor man er i kontakt med bygningen, giver bebyggelsen varme og genkendelighed, som også er noget af dét, som arkitektur kan bidrage med."

Torben Juul, Partner og designdirektør
Kontakt

Fra helhedsplan til levende bykvarter

KHR Architecture er med til at forme Gartnerhaven i Hvidovre, et boligområde, der skaber sammenhæng mellem byudvikling, arkitektur og landskab. Med afsæt i områdets historie som gartneri har helhedsplanen sikret en harmonisk overgang mellem eksisterende villakvarterer og de nye boligbebyggelser.

Byplanekspert Elisabeth har styret udviklergruppen sikkert gennem processen med at udvikle en  ny helhedsplan, bl.a. via en god dialog med Hvidovre Kommunes forvaltning. Planen indeholder varierede boligtyper, grønne opholdsrum og en struktur, der fremmer fællesskab og bæredygtighed.

Fællesskabsorienteret boligområde tæt på naturen

Bebyggelsen består af fire byggeafsnit, hvor der opføres cirka 600 boliger fordelt på både rækkehuse og etageboliger. KHR Architecture har designet og projekterer nu ét af disse afsnit med i alt 224 boliger fordelt på længehuse, rækkehuse og punkthuse.

Bebyggelsen ligger grønt og naturnært med sin egen lille sø og orienterer sig samtidig mod det store grønne område, der er let tilgængeligt via stisystemet.

Udforsk

KHR Architecture er arkitekt på Fremtidens Enghuse i Brøndby – et nyt specialiseret botilbud for særligt sårbare borgere....

Visionen for Kregmehusene er at skabe et særligt sted, der appellerer til mangfoldighed og fællesskab. Et sted, hvor...

KHR har rådgivet ejendomsinvestoren AEW i forbindelse med købet af Copenhagen Cargo Center og har siden været projektleder...