Oversigt

KHR har tegnet det nye Visitorcenter, som erstatter den tidligere Langtved Færgekro, der nedbrændte i 2009, og opføres indenfor Kroens matrikel. Det nye Visitorcenter skal være i tæt kontakt med naturen og tilføre stedet en modernitet, der vil blive opfattet som tidløs og i harmoni med sin kontekst.

Fakta
By
Kirke Såby
Land
Danmark
Bygherre
Ryegaard og Trudsholm Godser
År
2014
Areal
810 ㎡

Byggeri i harmoni med sin kontekst

Udformningen af det nye Visitorcenter er inspireret af de historiske profane bygningsværker, vi traditionelt forbinder med bygninger i det åbne land. Ikke mindst stakladen til en nærliggende landbobygning har inspireret til udformningen under skitseringen. Vi har i udgangspunktet ønsket at gestalte en porøs bygning, der tilvejebringer såvel en fysiske som en visuel kontakt til det omgivne landskab. Bygningen er udformet med pælefundering af hensyn til det sårbare landskab og løftet, så overkant gulv for den nederste del af bygningen er 2 meter over normal vandstand. Denne udformning skal sikre den nye bygning under fremtidige flodbølger.

Ovenstående betragtninger skal sammenholdes med ønsket om at tilføje stedet en modernitet, der vil blive opfattet som tidløs og i harmoni med sin kontekst. Bygningen er udformet i træ, der i eksteriøret fremstår rustikt i en mørk nuance, hvorimod interiøret fremstår i lyse glatte overflader.

Tæt kontakt med natur og omgivelser

Hvor den tidligere kro var skabt ud fra datidens behov om et hvil for personer på deres individuelle rejse, skal det nye Visitorcenter skabe en almen social og kulturel ramme om moderne familiers sunde livsudfoldelser i tæt kontakt med naturen.

Hvor den tidligere kro var beliggende på landskabet, skal det nye Visitorcenter integreres i landskabet for at indgå i og med den omgivne natur. Hvor den tidligere kro var at opfatte introvert i såvel udformning som i sin rumlige organisation, skal det nye Visitorcenter opleves som udadvendt og i dialog med konteksten.

“Det nye Visitorcenter skal tilføre stedet en særlig stemning, hvor livsudfoldelsen i og glæden ved den omgivne natur opbygger og bidrager til forståelsen af og respekten for landskabets kulturbærende værdier.”

Peter Nielsen, Chef for bygherrerådgivning, KHR Architecture
Kontakt

 

 

Udforsk

Øbro-Hallen er en smuk nyklassicistisk bygning fra 1930'erne, som KHR har gjort klar til fremtiden med stor respekt...

Hellig Kors Kirkes arkitektur er tænkt og formet som en abstraktion over det åbne horisontale landskabsrum ved Jyllinge....

Olympiastützpunkt (OSP) Hamburg/Schleswig-Holstein er et statsfinansieret center for nordtyske topatleter. OSP skal gennemgribende reetableres og KHR har sammen...