Oversigt

Bang og Olufsens hovedsæde blev indviet fungerede som ét stort showroom for Bang & Olufsens kultur og produktion. Det er blevet sagt om indgangen til byggeriet, at det er som at gå ind i et enormt B&O-anlæg. Tegnet af Jan Søndergaard, der er kendt for sin arkitektur, der bliver som kunst i landskabet, ligger byggeriet ved B&O's hjemstavn, Struer, med udkig over pittoreske marker med græssende får. Interiøret opleves i relation til det omgivende landskab med refleksioner fra himmellyset i en fysisk sammenstilling af rum, der visuelt forbinder inde og ude.

Fakta
By
Struer
Land
Danmark
Bygherre
Bang & Olufsen
År
1998
Areal
5500 ㎡
Finansiering
70 M
Bæredygtighed
Hybrid ventilation
Udmærkelser
Nomineret til Mies van der Rohe prisen, 1999
Red Dot Award, 2002
Dupont Benedictus Award Honorable Mentions, 2003

Huset skaber rammen om et dynamisk arbejdsmiljø, der nedbryder den hierarkiske rumopdeling med sit fravalg af indvendige vægge og døre

Denne åbne bygningsstruktur giver en særlig rumlig oplevelse ved hjælp af forløb med mange retningsskift og variation materialerne imellem. Den efterstræbte dynamik, der kommer til udtryk i bygningens åbenhed og visuelle tilgængelighed, kræver en bevidst stillingtagen til brugernes behov for individuelle privatsfærer i rumlige intimiteter. Dette kommer til udtryk i rumdannelserne, facadernes detailudformninger, sammen med den skulpturelle tyngde, som inventaret skaber.

Hovedsædet opnår associationer til Bang & Olufsens produkter i stadige variationer mellem lethed og tyngde, det bårne og det bærende, det translucente og det transparente.

Danske Bang & Olufsens hovedbygning i Struer skal ses i en landskabelig forankring til stedet, hvor virksomheden har hentet sin identitet.

Jan Søndergaard, Arkitekt
Kontakt

Udforsk

Pihl & Søns tidligere hovedkvarter er en både smuk og skelsættende bygning, der blev fredet kun 20 år...

Hvidovrevejs Butikstorv skal fornyes og området udvides med yderligere 8400 kvm til boliger, erhverv og parkering. KHR Architecture...

KHR Architecture har været arkitektrådgiver for transformationen af en bevaringsværdig, nyklassicistisk retsbygning til et moderne kontorfællesskab. Nomad Workspace...