KHR Architecture har som totalentreprenørens arkitektrådgiver gennemført en justeringsrunde og udført projektering af dispositionsforslaget til Regionshospitalet, som er udarbejdet af bygherrerådgiveren. Projektet omfatter projektering og udførelse af første fase af den nye fælles akutafdeling på Regionshospitalet Randers samt planlægning af de efterfølgende faser.
Randers
Danmark
Region Midtjylland
5500 ㎡
Arkitektrådgivning, projektering og planlægning
Modtageafsnit med mange faciliteter
Modtageafsnittet rummer bl.a. en lukket ambulancehal og ambulancegård, triage med arbejdszone og reception, behandlingsafsnit med undersøgelsesrum, observation og støttefunktioner, laboratoriesatellit med rørpostforbindelse til Klinisk Biokemisk afdeling, patientfaciliteter og samtalerum, pårørenderum, samt traumerum til modtagelse af svært syge medicinske patienter. Desuden arbejdszoner med plads til mindre møder, diktering og stillerum.
Sengeafsnittet omfatter 19 akutsenge primært fordelt på enestuer. To stuer er indrettet som to-sengsstuer for at tilgodese pladskrav til svært overvægtige patienter. Undersøgelsesstue til ekkokardiografi, støttefunktioner og patientfaciliteter. Desuden reception, arbejdszoner og ledelseskontor.
Ny fælles akutafdeling, fase 1 – Regionshospitalet Randers
Fase 1 ad Regionshospitalet i Randers udgør 5.500m² og blev taget i brug i august 2014. Den nye akutafdeling er etableret med to separate indgange. Den ene indgang er en skærmet ambulancetilkørsel, den anden indgang er en separat indgang for selvtransporterende patienter.
Opdatering og ombygning
Foruden nybygning af modtageafsnit og sengeafsnit er der udført mindre ombygninger, hvor den nye bygning tilsluttes eksisterende bygninger. Herudover er der etableret et nyt rum for nødgenerator i tilknytning til den eksisterende nødgenerator, og der er udført brandmæssig opdatering og sektionering af eksisterende trafikcenter.