Oversigt

Visionen for Kregmehusene er at skabe et særligt sted, der appellerer til mangfoldighed og fællesskab. Et sted, hvor mennesker på tværs af alle alder og baggrund vil kunne udleve deres drømme i en god, tryg og fælleskabsorienteret ramme, hvor medmennesker, natur og bæredygtighed er bærende elementer for det liv, der leves. Bebyggelsen bliver på cirka 16.500 m2 med en kombination af almene og private boliger i en delegeret bygherremodel.

Fakta
By
Kregme
Land
Danmark
Bygherre
Bo-Vita og Svanen Development
År
2022
Areal
16 500 ㎡
Bæredygtighed
Stærkt og helhedorienteret bæredygtighedsfokus
Partnere
Sandkjær A/S
Ydelser
Skitseprojekt, hovedprojekt

Bæredygtighed som ledetråd

Med afsæt i Halsnæs Kommunes visioner for områdets udvikling, er Kregmehusene er udviklet ud fra et helhedsorienteret bæredygtighedsperspektiv, hvor ikke mindst den sociale bæredygtighed er i fokus. Der arbejdes desuden ud fra principperne for DGNB-certificering, og det er ambitionen, at byggeriet svanemærkes.

Arkitekturen understøtter bæredygtighedsambitionerne via et langtidsholdbart design og materialevalg, der minimerer udgifterne til drift og vedligehold og sikrer byggeriet en lang levetid.

”Situationsplanen skaber et hierarki af små og større fællesskaber, hvor det største går på tværs af hele området og  manifesteres i hjertet af bebyggelsen, hvor også Kregmeparkens store fælleshus placeres.”

Torben Juul, Partner og designdirektør

En plan der understøtter fællesskabet

Kregmehusene er organiseret i gårdklynger, der giver mindre og overskuelige fællesskaber i det store fællesskab. Lejlighedstyperne er blandet, så hver gårdklynge opnår en diversitet i beboersammensætning.

Alle boliger har både et privat udeareal og orienterer sig samtidig mod klyngens grønne gårdrum, så man kan veksle mellem privatliv og fællesskab, alt efter behov og temperament, og møder og relationer opstår helt spontant.

Integreret i område og landskab

Bebyggelsen og landskabsbearbejdningen er inspireret af det klassiske gårdmotiv og tager udgangspunkt i Halsnæs' visioner for området. Kregmehusene får en enestående placering i det smukke landskab mellem Arresø og Roskilde Fjord.

Kregmehusene integreres med lokalområdet ved at lade det offentlige stisystem, som løber gennem det smukke landskab fra nord til syd, passere igennem Kregmehusenes fællesarealer.

Gårdrummene holdes fri fra biler, så der kan opstå et fællesskab omkring rekreative funktioner i et trygt gårdmiljø.

Bygningerne lægger sig som enkle længehuse der former en række tematiserede gårdklynger i landskabet. Forfinede træfacader med en blanding af lodrette træprofiler, træfelter og teglfacade nuancerer oplevelsen alt efter om man er tæt på eller langt væk.

Udforsk

Salamanderhusene er en boligbebyggelse bestående af lejligheder og rækkehuse. Bebyggelsen ligger ved Salamandersøen og skaber en harmonisk overgang...

Familiebebyggelse indeholdende 50 familieboliger sammensat af klynger bestående af tre boligtyper hhv. 2-værelses, 3-værelses og 4-værelses. Bebyggelsen overholder...

Dolomithusene blander det bedste fra rækkehuse, lejligheder og villahuse for at opnå en højere bebyggelsesprocent med en samtidig...