Oversigt

En gennemgribende ombygning af lufthavnens transithal med stor respekt for Vilhelm Lauritzens oprindelige indretning fra 1960.

Fakta
By
Kastrup
Land
Danmark

Glas, stål og pæretræ

Alle eksisterende butikker blev revet ned og nye opført efter ændret dispositionsplan. Mellem butiksarealerne og butiksgaden blev udlagt en zone med udstillingsmontrer, der danner overgangen mellem hallen og de enkelte lejemål. Herved fastholdes den overordnede facadeidé, samtidig med at de skiftende lejere i egne arealer kan indrette sig efter eget koncept.

Materialerne er stål, glas og pæretræ. Al stål er lakeret i en sort/grå farve, bortset fra håndlister ved trapper som er rubinrøde. Metallofter og metalbeklædte vægge er lakeret aluminiumsgrå. Glaslofter, glasgulve og glastrappetrin er udført i matlamineret glas. Udstillingsmontrerne er udført i smalle stålprofiler med limede glaspartier og et korpus af oliebehandlet pæretræ med hængende glashylder. Glasvæggene på 2. sal er ligeledes udført i smalle stålprofiler med limede glaspartier.

Et tiltrængt face lift

Som følge af et stigende antal passagerer i Københavns Lufthavn var der opstået forskellige trafikale problemer i transithallen. Gangarealerne var for smalle, flugtvejsforholdene utilstrækkelige, de kommercielle arealer dårligt udnyttede, og der manglede overordnede retningslinier for design og skiltning. Samtidig ønskede CPH et generelt “face lift” i hele hallen.

På dette grundlag udarbejdede KHR et koncept for design og skiltning, der mundede ud i en overordnet plan for en gennemgribende ombygning af transithallens 1. og 2. sal. Det grundlæggende ønske var større enkelhed og et mere stramt udtryk – en tilbagevenden til Vilhelm Lauritzens oprindelige indretning af transithallen fra 1960.

Udforsk

Malmø Central Station er en af ​​tre stationer, der binder Citytunnelen i Malmø sammen. Med Malmø City Tunnel...

KHR har tegnet Tårnby Station, der er en del af byens trafikale knudepunktder og indgår i A/S Øresundsforbindelsens...

Københavns Metro er en undergrundsbane, hvor arkitekturen helt bevidst arbejder på at få naturligt og kunstigt lys til...