Den danske pavillon satte arkitekt Jan Søndergaard på landkortet som en af de store danske arkitekter. Den dag i dag står pavillonen som et hovedværk i KHR’s og den danske arkitekturhistorie.
Dansk kulturhistorie
De primære bygningskomponenter var 24 containere, der via innovative byggetekniske greb var forberedt til både transport, montering såvel som den funktionelle brug. Sejlene er opbygget i glasfiberarmeret polyester, formet og sammenstillet af panelelementer til et plastisk formudtryk. Sejlkonstruktion formede et teatralsk højt rum som baggrund for hele udstillingen, der bestod i en audiovisuel historie over den danske kulturhistorie.
Dialog og samarbejde
Pavillonen blev til gennem en optimeringsproces, hvor præfabrikerede bygningsdele, alternative materialer og innovative teknikker blev sammenstillet med henblik på at opnå fordele i forhold til både økonomi og udførelse. Alle bygningskomponenter blev således produceret på baggrund af dialog og samarbejde med fagspecifikke leverandører, hvilket resulterede i innovation, nytænkning og vanebrud.
Sejlen, masten og vandet
Den danske pavillon til Verdensudstillingen i Sevilla i 1992 udtrykker som moderne symbol klart den danske identitet og nordiske tradition. Pavillonens rum opstår i sammenstillingen af den udspændte, den vertikale og den horisontale flade, henholdsvis symboliseret ved sejlet, masten og vandet.
Jan Søndergaard, Professor og Arkitekt MAA, KHR Architecture
Kontakt
Nyt liv i Japan
Den danske pavillon blev transporteret med skib til udstillingen i Sevilla og var oprindeligt planlagt for en periode på seks måneder svarende til verdensudstillingens levetid. Men efter afslutningen af EXPO blev pavillonen demonteret og på ny transporteret og derefter remonteret til et nyt liv med en placering i Tampa, Japan.
