Oversigt

En gennemgribende facaderenoveringen af et erhvervsdomicil på Prags Boulevard har ført bygningen fra 1940 tilbage til sit oprindelige udtryk med store vinduer og pudset facade. I dag danner den fine gamle industribygning rammen om et dynamisk iværksættermiljø og er et godt eksempel på en vellykket transformation.

Fakta
By
København S
Land
Danmark
Bygherre
Topdanmark Ejendom
År
2018
Areal
10.000 ㎡
Partnere
Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører

Bygningen er en repræsentant for det bevaringsværdige i et "råt" område

Bygningens fire facader er ført tilbage til de oprindelige store vinduespartier og den pudsede facade, og bliver hermed en bygning, der repræsenterer det bevaringsværdige i et område med nyere erhvervsbyggeri. Der er som del af removeringen blandt andet monteret nye aluvinduer, hvis profiler og opsprosning ligger tæt op ad de oprindelige vinduer.

Rå fabriksbygning med højt til loftet

Ejendommen på Prags Boulevard 80 på Amager i København er opført i 1940 som produktionsbygning for Philips og blev i 1979 indrettet til erhvervsformål. Bygningen er opført i pudset jernbeton og er udformet som en karrébebyggelse med vestfløjen liggende tilbagetrukket på grunden. Der er gadefacader mod Prags Boulevard, Strandlodsvej og Holmbladsgade.

Attraktive erhvervslokaler for forskellige virksomheder

Gamle fabriksbygninger med højt til loftet, store vinduespartier og slanke sprosser, hvor lyset vælder ind, har i flere år været eftertragtede. Via renoveringen er den gamle bygning derfor blevet et attraktivt erhvervslejemål for moderne virksomheder, samtidig med at bygningsmassen bevares til glæde for miljøet og et alsidigt bybillede.

Udforsk

KHR er bygherrerådgiver for den omfattende forvandlingen af Nordre Fasanvej 108 fra nedslidt kontor til et af Danmarks...

Gymnasium Hochrad er en gymnasieskole for 5.-13. årgang i et mondænt boligområde ned til Elbe lige i udkanten...

Kronen i Vanløse skal revitaliseres, så det konkursramte center transformeres til en dynamisk bymidte, der har meget mere...