Overview

I et partnerskab med en finske partner har KHR Architecture udformet en helhedsplan for Ørestad - en dengang helt ny bydel i København. Formålet med at udvikle Ørestad som en helt ny bydel på Amager blev igangsat som et led i en større strategi for at skabe vækst, tiltrække investeringer og give byen et nyt, internationalt præg.

Facts
City
Copenhagen
Country
Denmark
Client
Ørestadsselskabet
Year
2007
Area
3 000 000 ㎡
Partners
APRT

Urbane byrum tæt forbundet med naturen

Det vindende forslag tog afsæt i at samle Ørestads bebyggelse i fire kvarterer, hvor der kunne bygges forholdsvist højt og tæt, så naturen kunne trænge helt ind mellem bygningerne og danne grønne rum.

Helhedsplanen, der blev grundlaget for Ørestads udvikling, gav bydelen en grøn profil, hvor vand og natur er i centrum. Samtidig blev der lagt vægt på en god infrastruktur, høj arkitektonisk kvalitet og attraktive rammer for både beboere og virksomheder. De nord-sydgående kanaler bidrager med rekreative forløb gennem byen og fungerer samtidig som regnvandsopsamlere – en vigtig del af områdets bæredygtige identitet.

Et stærkt infrastrukturelt fundament

Ørestads udvikling har fra begyndelsen været tæt forbundet med metroen, der åbnede i 2002 og i dag er bydelens trafikale rygrad. De første etaper af metroen blev bl.a. finansieret gennem salg af grunde i Ørestad, hvilket understreger, hvordan byens udvikling og infrastruktur har været gensidige forudsætninger.

Placeringen ved motorvejen og den nye Øresundsforbindelse har også spillet en vigtig rolle. Ørestad fik fra starten en enestående infrastruktur – tættere på Rådhuspladsen end Østerbro og samtidig med direkte adgang til både lufthavnen og Sverige.

Ørestad blev desuden tænkt som en miljøbevidst bydel. Metroen og de gode cykelruter skulle minimere privatbilismen, og en lav parkeringsnorm betyder, at p-pladser primært er samlet i p-huse, så bydelens rum ikke domineres af parkerede biler. Ørestad er i dag et levende eksempel på, hvordan en stærk helhedsplan, god infrastruktur og grønne visioner kan skabe en attraktiv og bæredygtig bydel.

"Det at skabe en masterplan for en helt ny bydel, er en opgave, der kræver stor omtanke. Man sætter scenen for områdets liv og den fremtidige udvikling."

Elisabeth Jeppesen, Byplankonsulent
Contact

Explore

Østerport station is listed and thus represents some of the finest of Danish building culture. The station was designed by...

The expansion of Copenhagen Airport with a new 'finger' is just one of several projects that KHR Architecture has...

Arlanda Airport north of Stockholm is a huge facility with terminals, access facilities and parking garages. In the new millennium...