Heimdal Videregående Skole er en kombineret videregående skole med plads til 1.020 elever, som foruden undervisningslokaler også indeholder øvelokaler for musik, dans og drama, kantine, bibliotek og en kultursal med plads til 350 tilskuere. I tilslutning til skolen er der en stor multihal med 3 håndboldbaner efter internationale standarder. Projektet er resultatet af en 1. præmie i en arkitektkonkurrence og udgør i alt 25.000 m².
Trondheim
Norge
Sør-Trøndelag Fylkeskommune
2017
25 000 ㎡
Solceller, biogas, geobrønde, elektrokromatiske vinduesglas, områdeløft via sports- og kulturfaciliteter
ZEB-0 projekt - en af verdens mest miljøvenlige skoler
Rambøll
En arkitektur der styrker områdets sammenhængskraft og værner om den grønne passage
Teamet har fokuseret på et stærkt byplangreb, ikke mindst fordi Heimdal VGS også er en del af bydelsprogrammet "Områdeløft Saupstad". Der er lagt vægt på at styrke det grønne strøg øst-vest gennem området og ved at friholde ’’Kulturaksen’’ nord-syd skabes der samtidig et bydelstorv, som et møde- og opholdssted i Saupstad, med forbindelse til eksisterende idrætsbaner, klubhus, skole, kultur og idrætshal.
Multihal til gavn for hele byen
Den store multihal, som er bygget ved siden af skolen, kan bruges efter skoletid og bliver dermed et aktiv for hele bydelen. Hallen er placeret under bakkeniveau for at bruge mindst muligt af det offentlige areal. Kolstad Håndbold har hjemmebane i hallen, som rummer 2000 siddepladser og 500 ståpladser eller 4000 koncertgæster. Arenaen har også mindre sale til blandt andet skihop- og dansetræning.
"Heimdal Videregående Skole er bygget op omkring et klart og enkelt organiseringsprincip: En tung base som integreres i landskabet med et let atriumbyggeri på toppen, som definerer et stort fællesrum, der sammenbinder byggeriet vertikalt."
Mai Svanholt, Arkitekt og associeret partner, KHR Architecture
Kontakt
En af verdens mest miljøvenlige skoler
Gennem partnerskab i forskningscenteret ZEB (Zero Emission Buildings) er der blevet samarbejdet med NTNU og Sintef om nye energi- og
miljøvenlige løsninger, hvilket bl.a. har resulteret i en reduktion
af energiforbruget på hele 66% i forhold til de gældende krav. Overskydende
varme fra skolens egen energiproduktion leveres til svømmehallen ved siden af skolen.