Stor efterspørgsel på bygherrerådgivning fra både danske og udenlandske kunder betyder, at KHR Architecture starter året med at ansætte to erfarne bygherrerådgivere til afdelingen.
Nye bygherrerådgivere til forretningsområde i vækst
”Jeg er rigtig glad for at kunne byde Trine Christensen og Carsten Hyldebrandt velkommen hos KHR. De første opgaver ligger allerede klar til dem, og det er rart, at vi får kapacitet til flere bygherrerådgivningsopgaver fremadrettet”, siger partner og direktør for bygherrerådgivningen hos KHR Architecture, Peter Nielsen.
Carsten Hyldebrandt har mere end 30 års erfaring fra både arkitekt- og rådgiverbranchen. På arkitektsiden har han arbejdet for Henning Larsen, SHL Architects og Snøhetta, og på bygherrerådgiversiden hos COWI, Drees & Sommer og senest Arpe & Kjeldsholm.
Trine Christensen er ung bygherrerådgiver, der på trods af sine kun 29 år allerede har stort kendskab til sit felt fra bl.a. Greve Kommunes Center for Teknik og Miljø, Brade Consulting og senest VITA Ingeniører.
”Det fungerer godt med et mix af dygtige unge profiler og seniorrådgivere i vores team, og jeg er ikke i tvivl om, at Trine og Carsten bliver en succes ude hos vores kunder.”
”Mange af vores kunder efterspørger også en arkitektonisk due diligence i forlængelse af den mere klassiske bygherrerådgivning. Her er Carstens kombinerede afsæt helt perfekt til at give en helhedsorienteret rådgivning og bygge bro til kollegerne på tegnestuen. Samtidig kommer han med stor erfaring med ledelse af internationale projekter, som vil være en fordel i samarbejdet med vores talrige udenlandske kunder”, forklarer partner Peter Nielsen.
Læs mere om KHR Architectures ydelser inden for bygherrerådgivning her på siden eller kontakt partner Peter Nielsen.
Hvis du også vil være en del af teamet, så læs mere om jobbet som bygherrerådgiver og send din ansøgning via vores HR-portal.