Ved at udvikle projekter, der blander erhverv med kultur eller bolig, har KHR hjulpet Lidl med analyser og skitsering på forskelligartede, attraktive placeringer rundt om i Danmark. Som dagligevarebutik kan det være udfordrende at finde lokaler med en god beliggenhed med mindre man går i dialog med kommunen og præsenterer et projekt, der både æstetisk og funktionelt beriger bybilledet.
Danmark
Lidl
Rådgivning, Projektudvikling, Skitsering, Projektering
Mixed-use i Hindsgavlkvarteret
I forbindelse med dagligvarebutikken Lidl i Hindsgavlkvareteret er tanken at etablere en stationsplads med en syd-vest-vendt stationscafé samt en ny boligbebyggelse, p-hus og et aktivitetshus. Den nye boligbebyggelse inddrager og får glæde af aktivitetshuset, dagligvarebutikken og den dynamiske staionsforplads, der er en naturlig overgang fra bebyggelsen via landskabet til den videre færd ud i verden.
“Vi har hjulpet Lidl med at udvikle i alt 28 projekter rundt om i Danmark. Hvert eneste projekt tager afsæt i bygherres krav, en analyse af de muligheder som konteksten byder, og en tæt dialog med myndighederne for at afdække, hvilket projektforslag der bedst imødekommer både bygherres og kommunes ønsker. Det kræver samarbejde hele vejen rundt for at skabe visionære og realisérbare projekter."
Peter Nielsen, Salgschef og chef for bygherrerådgivning
Kontakt
Butik ved Birkerød Hovedgade
Bebyggelsen indeholder en LIDL dagligvareforretning med tilhørende, parkering, lager og personalefaciliteter. Mod Birkerød Kongevej, finder man butikkens primære facade, som henvender sig til forbipasserende bilister og lokale beboere. Hovedindgangen placeres i hjørnet mod det gamle rådhus og i relation til parkeringsområdet.
Facaden mod Birkerød Kongevej vil opleves lys og levende og sammen med forpladsen skal det danne et indbydende hjørne for bymidten mod Hovedgaden.