Kom og se projektet ”Generisk bocelle” som udstilles på Dansk Arkitektur Center fra d. 11. jan-17. feb. 2016. Projektet opføres som en undersøgelse af fremtidens bolig, hvor fiberkomposit og tekstil afprøves som bygningens materialer, hvor arbejdet med lag af de forskellige materialer giver mulighed for at undersøge og skabe særlige stemninger. Projektet videreudvikles derfor under selve udstillingen, og går fra blot at være en rå konstruktion til at have facader og tekstil i de indre rum. På den måde kan beskueren følge projektets tilblivelse og bl.a. se hvordan konstruktionerne samles.Den generiske bocelle bliver til via en lang række samarbejdspartnere; Københavns Tømrerlaug, KADK, KHR Arkitekter, Fiberline composite og Københavns Tekniske skole. Projektet er derfor særligt af sin art, da det forener forskning og uddannelse med praksis indenfor arkitektur og håndværk samt industrien med produktionen af kompositmaterialet.