Erfarne bygherrerådgivere søges

13.02.2020

Vi søger erfarne bygherrerådgivere

Vores afdeling for Bygherrerådgivning har vokseværk pga. mange nye og spændende opgaver, og vi søger derfor erfarne bygherrerådgivere, som kan indgå i vores bygherrerådgivningsteam.

Profil

Vores kommende kollega

  • har en ingeniørmæssig baggrund som enten konstruktions- eller installationsingeniør
  • har +8 års erfaring fra arbejde i et rådgivende ingeniørfirma
  • har en allround byggeteknisk indsigt og forståelse i byggeri
  • har en god forretningsforståelse og indsigt i byggeriets og branchens vilkår, præmisser og aftaleforhold
  • taler og skriver engelsk på professionelt niveau
  • taler og skriver tysk (en fordel – ikke et krav)
  • trives med at have mange bolde i luften og at arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af et team.

Vi tilbyder

Et udfordrende job med opgaver inden for klassisk bygherrerådgivning, investorrådgivning, teknisk due diligence, tidsplanlægning og cost management.

Lønpakke forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Om KHR

KHR er en tegnestue i rivende udvikling i hjertet af København. Vi har mange spændende projekter og gode kolleger i et uhøjtideligt miljø, hvor faglighed er i højsædet.

Hos KHR sætter vi en ære i at se potentialet i hver enkelt opgave, vores stærkeste kompetence er vores mod til at være nytænkende, samtidig med at vi via tegnestuens lange historie bygger på generationer af arkitekters erfaringer med at skabe rum og arkitektur til mennesker.

Kontakt

Er du interesseret, så send en motiveret ansøgning og et CV til khr@khr.dk mærket ”Bygherrerådgiver” (GDPR-hensyn gør, at vi kun ønsker at modtage din mail på khr@khr.dk).

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til chef for bygherrerådgivning, Peter Nielsen, tlf.: 6163 8682.