Schulzentrum Mittelangeln tæt på den dansk-tyske grænse får tre nye skolebygninger, designet af KHR Architecture og bpplan. Projektet, som er vundet i en tilbudskonkurrence, omfatter i alt 12.700 kvm fordelt på tre bygninger og faser. Bygherre har fokus på en kort byggetid og en høj standard på bæredygtighedsfronten, hvilket imødekommes ved at bruge præfabrikerede træmoduler.
Mittelangeln
Tyskland
Schulverband Mittelangeln
2023
12700 ㎡
bp plan
Arkitektrådgivning: Konkurrenceforslag, dispositionsforslag, myndighedsprojekt og hovedprojekt


Naturligt lys og træ som et gennemgående materiale
Den nye skole er designet med en central atrium-have, som giver dagslys til de omkringliggende fællesområder.
De bærende konstruktioner og indvendige vægge bliver i massivt træ, der går igen i facade-elementerne, som er beklædt med alu. Indvendigt giver vægge og lofter i træ en behagelig stemning og træets varme, taktile overflade er med til at skabe et behageligt læringsmiljø for børn.
Skolens brug af biogene materialer i de bærende konstruktioner reducerer byggeriets samlede CO2-aftryk markant.

Træmoduler med flere fordele
Skolen opføres med præfabrikerede træmoduler, der sikrer en kort byggetid og et lavt CO2-aftryk. Dette opfylder bygherres ønsker om en miljømæssigt og økonomisk bæredygtig løsning, der lever op til fremtidens CO2-krav. Arkitektonisk skabes en bygning, der både harmonerer med de hvide facader i det eksisterende miljø og peger fremad.
