Teknisk due diligence og rådgivning om tilbygning

”Øens Pakhus er en smuk, historisk bygning, og det giver naturligvis en ekstra dimension til arbejdet som bygherrerådgiver, hvor vi har haft nogle af vores mest erfarne folk til at gennemføre den tekniske due diligence proces. Vi har også vurderet muligheden for at bygge til – både rent byggeteknisk, men også i forhold til at sikre en harmonisk helhed. Her nyder vi godt af vores tætte samspil med vores arkitektkolleger i huset,” forklarer Peter Nielsen, partner i KHR Architecture og direktør for bygherrerådgivningen.

Øens Pakhus er opført i 1903 med detaljer i kobber, en udsmykket facade og et baghus fra 1965, der er præmieret af Københavns Kommune. Det knap 4000 kvm store hus har tjent som lager for Gyldendals Forlag, men fungerer i dag som showroom for en række kendte modehuse.

"Ejendommen passer godt ind i vores DNA, og det er med stor glæde, at vi tilføjer Lindgreens Allé 12 til vores portefølje", udtaler Claus Skytte, adm. direktør for Vision Ejendomme i en pressemeddelelse.

Hvis I har behov for en bygherrerådgiver i forbindelse med en ejendomstransaktion, så tøv ikke med at kontakte Peter Nielsen for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde.

Vi har omfattende erfaring med køber- og lejerrådgivning og kan hjælpe med delopgaver eller fungere som projektledere hele vejen igennem.