En enstemmig dommerkomité i By & Havns åbne P-hus konkurrence har tildelt KHR Architecture et indkøb af forslaget P-hus 3.02, som er lavet i samarbejde med underrådgiver Golder.
Dommerkomiteens bemærkninger:
”Forslaget udmærker sig ved at bruge træ som det bærende materielle udtryk i P-husets facade, så forbipasserende kan fornemme duften og taktiliteten i materialet, samtidig med at de bliver mindet om stedets historiske lag i et moderne udtryk. Forslaget fremhæves for sin ambition om en bæredygtig facade af lokalt indsamlet genbrugstræ, monteret i partier der danner et smukt relief og med en begrønnet overbygning, der afslutter facaden med en generøs gestus”.