KHR Architecture søger en kompetent og dygtig medarbejder med en god og solid indsigt i budgettering af byggeopgaver og tidsplanlægning, herunder lokationsbaseret planlægning.
Medarbejder med fokus på tid & økonomi
Da vi er en tegnestue i vækst, har vi lige nu brug for en medarbejder der kan arbejde med tid & økonomi på flere af tegnestuens større projekter. Vi arbejder i 3D/4D/5D med fuld integration mellem bygningsmodellering og andre planlægningsværktøjer, så hvis du vil være en del af en spændende udvikling, er dette job måske noget for dig.
Tegnestuen har ca. 60 medarbejdere som primært er arkitekter og bygningskonstruktører. Vi tilbyder et spændende kreativt miljø hvor arkitekturen er i fokus og konstant udvikling da vi arbejder med de nyeste metoder og værktøjer.
Vi har høje ambitioner og forventer derfor at du er dygtig og arbejder seriøst med dit fagområde.
Vi forventer at du:
- Har erfaring i budgettering og tidsplanlægning
- Arbejder struktureret og grundigt
- Har indgående kendskab til diverse planlægningsværktøjer
- Er handlekraftig og god til at prioritere arbejdsopgaver
- Er god til at samarbejde og indgå i større projektteams
Vi tilbyder:
- Et spændende og kreativt miljø
- Ambitiøse kollegaer der også er med på sjov
- Mulighed for en målrettet karriereudvikling
- Gode arbejdsvilkår og løn efter kompetencer
- Spændende studieture og arrangementer
Sådan søger du
Send en motiveret ansøgning og CV til [email protected] med emnet ”Jobansøgning, budgettering”. Tiltrædelse snarest eller efter aftale.