Oversigt

KHR har for TDC udviklet koncept og designmanualer til en kæde af netcaféer. KHR’s arbejde spænder fra detaljen til helheden og har banet vejen for indtil videre syv caféer.

Fakta
By
København
Land
Danmark
Bygherre
TDC Internet
År
2005

Et fleksibelt koncept

KHR har skabt et fleksibelt koncept, hvis identitet og fysik kan implementeres i rum af varierende geografi, størrelse og form. Konceptets grundidé er, at der spilles i klaner – enten med spillere i caféen eller med online-gamers via Boomtown net-community. På storskærm kan udvalgte spil følges af de cafébesøgende. Det handler om spænding, konkurrence og indlevelse i form af strategi, opdagelse, jagt og kamp – en social begivenhed i et afslappet miljø hos Boomtown.

Den første TDC Boomtown Netcafé åbnede i Axelborg, København, i september 2001. Siden da er seks andre fulgt i kølvandet i Århus, Odense, Aalborg, Zürich og ombord på DFDS’ to Norgesfærger: Crown og Pearl.

Mennesker og maskiner

Caféerne er indrettet til på den ene side at stimulere det menneskelige samvær og på den anden side kroppens samspil med maskinen. Når den enkelte spiller er koblet til sin siddeplads, rettes sanserne mod skærm og tastatur, samtidig med at kommunikationen får frit løb ud gennem det store netværk.

Siddepladserne er orkestreret i intime grupper på fire personer med mulighed for samtale og øjenkontakt. Det minimale design bidrager til sammenhæng, udsyn og åbenhed til hele caféen, hvor de kraftfulde maskiner byder synligt op til spil.

Udforsk

Kronen i Vanløse skal revitaliseres, så det konkursramte center transformeres til en dynamisk bymidte, der har meget mere...

KHR har bidraget med konkurrenceforslag til boligbebyggelse i Larvik. Byen er smukt omgivet af fjorden og placeret mellem...

KHR Architecture står bag det nye center for kræftbehandlingen på Storstrømmens Sygehus i Næstved, der med store vinduespartier...